Om småserier og store udfordringer
Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd er med lynets hast blevet den største samling af køretøjsopbyggere i Danmark i nyere tid – hele 51 medlemmer tæller sektionen – hvis eneste formål er at sikre, at den ny typegodkendelsesforordning, nr. 858/2018 bliver implementeret under skyldig hensyntagen til at sikre en fremtid for det gode, danske håndværk.
Også Køretøjsopbyggernes medlemmer har været – og er – værter for Færdselsstyrelsen for at vise det danske håndværk frem og med det, den utryghed, som opbyggerne lige nu gennemlever.
På et møde den 16. september besøgte Færdselsstyrelsen således Skelhøje Vognfabrik A/S, hvor Køretøjsopbyggerne fik lejlighed til at uddybe de kraftige indsigelser, som tidligere er fremsat mod den måde, som både Færdselsstyrelsen og Transportministeriet har ønsket at implementere på – en markant overimplementering – for så vidt de nationale, enkeltvise opbygninger.
På mødet deltog den samlede direktion fra Færdselsstyrelsen samt en tekniker. Skelhøje Vognfabrik var repræsenteret ved ejerne – Leif Jørgensen og Flemming Zachariassen, Morten Tang fra MTDK A/S samt juridisk chef Johanne Berner og direktør Erik Rasmussen. Også Finn Bjerremand fra DTL deltog.
Færdselsstyrelsen fik på virksomheden mulighed for at se det absolut flotteste opbygger-håndværk. I Skelhøje bygges der anhængere fra bunden, ligesom der foretages forskellige opbygninger, lige fra kornkasser til landbruget til alt andet, de opfylder et konkret behov og ønsker fra de lokale vognmænd.
Ved gennemgangen af de forskellige køretøjer, der kunne besigtiges, fik Færdselsstyrelsens tekniker også mulighed for at oplyse, præcis hvilke dele af opbygningen, der ville skulle testes/kontrolleres hos en Teknisk Tjeneste og hvilke, opbyggeren ville kunne beregne sig ud af. Det har længe stået klart, at de små produktioner, ikke vil blive underlagt destruktive test.
Færdselsstyrelsen plæderede kraftigt for, at branchen omstiller sig til produktion af små-serier; dvs. samler deres produktioner under et kvalitetsstyringssystem således, at hver enkelt bil ikke skal godkendes, når først typen er godkendt. Et regelsæt for små-serier er allerede trådt i kraft, og de opbyggere, der ønsker en sådan godkendelse, kan allerede nu sætte produktionen i system.
Store udfordringer for branchen
Udfordringen – set fra opbyggernes side – er, at det, at udarbejde et kvalitetssikringsystem, der reelt set skal være på linje med en ISO-standard – typisk vil koste mindst 1 mio. kr., hvortil kommer den løbende kontrol, overvågning og tilsyn. Det er en massiv mer-omkostning for i hvert fald de små opbyggere og for de, der bygger på mange forskellige chassier med mange forskellige komponenter.
Tilmed kan en små-serie-godkendelse ikke deles mellem flere opbyggere. En opbygger vil derfor – for at kunne betjene de samme kunder med samme køretøjsprogram, som nu – skulle have små-serie-godkendelser på alle de køretøjsmærker, han bygger på i dag – med det katalog af spændvidder, som kunderne ønsker, lige fra antal sidemarkeringslygter til bremsetyper.
Det er derfor særdeles utrygt, når Færdselsstyrelsen melder ud, at små-serie-godkendelserne er vejen frem – for ingen (og slet ikke Færdselsstyrelsen) ved, hvad kvalitetssikringssystemet og den indledende godkendelse af små-serierne vil løbe op i økomomisk – og hvor lang tid det vil tage for en opbygger at få godkendt bare en håndfuld små-serier.
Krav om enkeltbilsgodkendelser med lempelige vilkår
Fra Køretøjsopbyggernes side var det vigtigt at få cementeret, at der er behov for – og et ønske om – at der etableres en løsning for nationale enkeltstyksopbygninger, som i langt højere grad en for små-serierne, kan dokumenteres af opbyggeren selv med beregninger m.v. præcis som Køretøjsopbyggerne har beskrevet i sin alternative vision for en national implementering.
Det vil være en tilsnigelse at påstå, at Færdselsstyrelsen var enig, men en vis imødekommelse sås. Således lovede direktør Stefan Søsted, at der ville blive plads til enkeltstyksgodkendelserne, men at han forventede, at visse ting – blandt andet bremseafprøvninger – ville kræve en Teknisk Tjeneste for hver enkelt bil. Dette ville dog ikke være anderledes for en bil, der blev produceret under en småserie-godkendelse.
Færdselsstyrelsen tog en række input med sig hjem. Blandt andet blev tanken om en før-tidig ansøgningsproces drøftet – så ansøgningerne på et køretøj kunne indsendes løbende forud for den endelige færdiggørelse, så det kun var for eksempel bremseafprøvning, der manglede, som sidste del af processen. Netop det tidsmæssige i at skulle afvente en endelig godkendelse i op mod 20 dage, har været en af Køretøjsopbyggernes helt store bekymringer i forhold til likviditetsbelastningen.
Status på tekniske tjenester m.v.
Desværre kunne Færdselsstyrelsen ikke bekræfte, at der allerede nu var en myriade af Tekniske Tjenester på vej; der var end ikke indkommet en eneste ansøgning. Dette var ellers en af de helt klare forudsætninger, som Transportministeren på et åbent samråd den 23. juni 2020 opsatte for at imødegå branchens indsigelser; men forudsætningen er altså ikke opfyldt. Bortset derfra var Færdselsstyrelsen klar – både med IT-system og personale.
Færdselsstyrelsen har endnu et par ”markvandringer” tilbage, men allerede nu er det åbenbart, at Færdselsstyrelsens hjertebarn bliver små-serie-godkendelserne, fordi det kræver noget mindre arbejde fra styrelsens side. Det vil betyde lukning af en række af de mindre opbygger-virksomheder, ligesom det formentlig vil betyde, at den gennemsnitlige danske opbygning vil blive dyrere, fordi udgifterne til at etablere småserierne – lige fra kvalitetssikringssystemer til godkendelsen af prototypen – vil skulle forrentes fornuftigt.
Så selvom mødet forløb fornuftigt og en med en vis forståelse fra Færdselsstyrelsens side, så kan vi ikke læne os tilbage og strække våben – der er lang vej endnu; og det haster. Men allerede til december forventer Færdselsstyrelsen at kunne dele deres tanker omkring enkeltstyksopbygninger og ombygninger på brugte køretøjer.
Det bliver en spændende vinter.
Artiklen er en del af temaet Debat.
