23948sdkhjf

To "port-luskere" til SCT

To unikke DAF LF-lastbiler er ombygget til en bredde på blot 200 cm, så de kan komme ind gennem selv de snævreste porte og manøvrere i trange baggårde

De store, grønne entreprenørlastbiler fra SCT A/S i Gilleleje er et velkendt syn på lande- og motorveje. Normalt står der Volvo og Scania på fronten af de store biler; men nu er der også kommet et par DAF LF’er ind i flåden.

Det er ikke helt almindelige DAF’er. De rt ombygget til kørsel gennem smalle porte og på byggepladser under snævre forhold.

Det er DAF-forhandler Nyscan Trucks i Køge, der har leveret de to helt specielle DAF LF-lastbiler. Det specielle ved bilerne er, at de har været på en hård slankekur, hvor bilernes er gjort så smalle som muligt. De skal nemlig anvendes til levering og afhentning af containere gennem smalle porte og i snævre baggårde.

- Vi har indtil nu løst opgaverne med et par veltjente 2-akslede Terberg-køretøjer; men de har været modne til udskiftning i flere år, så vi måtte gøre noget, fortæller adm. direktør og medejer af SCT, Henning Christiansen.

- Valget faldt i stedet på to DAF LF, der er blevet forvandlet til vores nye såkaldte port-luskere, siger han.

Byggeaffald i baggårde

- Vi bruger dem til at hente containere med byggeaffald ud af selv de snævreste baggårde i København, fortæller Henning Christiansen.

- De bliver læsset til randen - sådan helt bogstaveligt - og sat af igen ude på gaden, hvor en af vores større, 3-akslede lastbiler henter de fyldte containere. Byggeaffaldet køres til sortering og genbrug.

- De 2-akslede DAF’er skal kunne håndtere selv tunge læs; men det er vi overbevist om, at de kan klare, fastslår Henning Christiansen.

Alt er ekstra smalt

- Normalt står vi selv for opbygning og lakering af vores nye lastbiler, og det er også tilfældet med de to DAF’er, tilføjer Henning Christiansen.

- DAF var de eneste, der kunne levere chassiser til formålet. Vi har købt dem af Nyscan Trucks, som leverede dem til OA Opbyg i Holbæk. Her er de blevet skilt ad, ombygget og tilpasset, så vi har fået reduceret den samlede bredde til 200 cm + sidespejle.

- Derefter er de blevet opbygget med særligt smalle wirehejs hos SAWO i Sørup og til sidst malet hos Laugesen i Ringsted, tilføjer han.

Meget mere komfort

Det er ikke kun direktøren, der er godt tilfreds med de nye DAF’er. Det er SCT-chauffør Erik Hjort Larsen også.

- Komforten er jo et kæmpe fremskridt i forhold til de mere end 20 år gamle Terberg, siger han.

- DAF’en kører også fint, men der er et par detaljer på opbygningen, som lige skal finjusteres, inden bilerne bliver helt perfekte, siger Erik Hjort Larsen.

- Instrumenterne er ret overskuelige, og de fleste kontakter sidder fornuftigt.

- Jeg er også glad for, at det kun kræver to ratomdrejninger fra stop til stop i modsætning på de gamle biler, der krævede 3-4 omdrejninger til hver side, når man skulle manøvrere på trange steder. Det er godt for mine albuer og håndled, fastslår han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116