23948sdkhjf

Logistisk udfordring med corona-vaccine  

Verden fik en fantastisk nyhed i går mandag. En corona-vaccine, der ser ud til at virke, er klar til at blive distribueret i slutningen af november, når den forventes godkendt af de amerikanske myndigheder efter meget positive tests på mennesker.

Det oplyser det amerikanske nyhedsmedie, CNN.

Det er medicinalkoncernen Pfizer, som har udviklet og testet vaccinen sammen med sin tyske partner BioNTech. De oplyser, at der vil kunne produceres 50 millioner doser allerede i år og halvanden milliard doser i løbet af 2021.

Minus 80 grader

Vaccinen indebærer store logistiske udfordringer, for den skal opbevares og transporteres ved meget kolde temperaturer, nemlig minus 80 grader C, oplyser CNN.

Det kræver helt specielle køleanlæg og køleskabe at kunne holde temperaturen så lav, indtil vaccinen skal anvendes.

Der er også andre medicinalvirksomheder, som er på vej med en corona-vaccine, blandt andet Johnson & Johnson og Astra/Seneca, oplyser CNN – men endnu vides ikke, hvornår de er klar med deres vaccine.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085