23948sdkhjf

467 ton el- kran til Grenaa Havn

Grenaa Havn har netop underskrevet kontrakt på en LHM 550 Liebherr havnekran til ca. 25 mio. kroner. Udover at være udstyret med intelligent automatiseret teknologi, er kranen i øjeblikket under ombygning til at kunne køre på el.

Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.

Den elektriske mobile Liebherr havnekran forventes leveret til marts 2021. Indtil da bliver den opdateret hos Liebherr i Rostock, hvor den ombygges til at kunne køre på el.

– Kraner og andre store maskiner, der håndterer materiel på de danske havne, kræver store mængder diesel og udleder CO2, når de losser og laster. Derfor betragter vi omstillingen til elektriske maskiner, som et vigtigt skridt på vejen mod en grønnere omstilling, fortæller Henrik Carstensen, adm. direktør hos Grenaa Havn, og fortsætter:

– Indkøbet af Liebherr mobilkranen understøtter FN’s verdensmål 7 (Bæredygtig energi), som er et af de mål, vi arbejder med i vores nye 2025-strategi. Ved at ombygge kranen til at kunne køre på el, reducerer vi CO2-udledningen betydeligt med 275 tons pr. år, i forhold til Gottwald kranen som vi erstatter. Derved nedbringer vi også vores kunders klimaaftryk ved håndteringen af gods over kaj.

Velegnet til omfattende operationer

Kranen er udstyret med intelligente funktioner som ergonomisk styring og avanceret software, der både hjælper kranens operatører og garanterer en øget produktivitet.

– Med den avancerede software, blandt andet ”teach in-funktionen”, automatiseres materialehåndteringen så operatøren ikke skal losse og laste manuelt. Det betyder, at kranen kan køre flere cyklusser i timen, hvilket effektiviserer operationerne markant, fortæller Henrik Carstensen.

Den 467 tonstunge kran har en løftekapacitet på 144 ton på 20 meter og 40 ton på 54 meter, og en 360 graders mobilitet. Dette sikrer en høj manøvredygtighed, som gør den velegnet til omfattende operationer som håndtering af bulk, skrot og projektlaster på de fortsat større skibe, der anløber kajen eller som STS-operationer (ship-to-ship).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083