23948sdkhjf

Transport 2021 udsættes til september

Hidtil har MCH Messecenter Herning holdt fast i at gennemføre Transport 2021 som planlagt til april; men nu har man besluttet at udsætte messen til efteråret, nærmere bestemt til den 16.-18. september 2021.

Udsættelsen sker efter ønske fra en samlet branche. Baggrunden er uvisheden om corona-restriktionernes omfang i april 2021. Desuden er en lang række udstillere ikke klar til at deltage på messe i første halvdel af 2021.

- Udsættelsen sker i respekt for corona-situationen og i tæt dialog og samarbejde med branchen og messekomitéen, siger adm. direktør i MCH A/S, Georg Sørensen.

- Transportbranchen ønsker fortsat et mødested i 2021, og derfor udsættes messen til september. Personligt værdsætter jeg den store dedikation og det stærke fællesskab omkring transportmessen. Sammen ser vi nu frem til at samle hele transportbranchen i Herning den 16.-18. september.

Bred opbakning fra hele branchen

Blandt de udstillere, der bakker op om udsættelsen af Transport 2021, er SAWO, som er en af de største udstillere, og som har udstillet på Transportmessen siden lanceringen i 1988.

- Vi glæder os over, at MCH har udvist rettidig omhu ved at udsætte messen til september, siger Ivan Chrost fra SAWO. Han understreger, at transportmessen er vigtig, fordi den formår at samle hele branchen.

Lastas, som også er en af de helt store udstillere, er heller ikke i tvivl om, at transportmessen i Herning er det rigtige sted at møde kunder og leverandører.

- Vi bakker op om udsættelsen af Transport 2021 til september og ser frem til, at branchen igen kan samles til nogle udbytterige og spændende dage i Herning, siger direktør Anders Larsen fra Lastas.

Det er 16. gang, at transportmessen holdes. Første gang var i 1988.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125