23948sdkhjf

Chokopkald: Mærsk ringede fredag og sagde farvel

Mærsks farvel til København som containerhavn blev meddelt over telefonen i fredags, fortæller Copenhagen Malmö Ports CEO Barbara Scheel Agersnap til Søfart.

- CMP modtog fredag eftermiddag et telefonopkald, hvor vi af Maersk blev informeret om, at de fra 1 marts 2021 udskiber deres volumener via Kalundborg. Vi har haft et godt samarbejde med Maersk i endog meget lang tid, så vi beklager, at deres containerlast for nuværende ikke skal ekspederes via København, siger Barbara Scheel Agersnap til fagbladet Søfart.

Havnedirektøren fastslår, at København fortsat vil være containerhavn for Sjælland.

Havnen i København er en væsentlig komponent i ikke bare hovedstaden og dennes omegns forbrug, eksport og infrastruktur men for hele Østdanmark. CMP driver en full-service containerterminal, der er åben for alle kunder, og som ikke associeres med enkelte brands. Dette har vi senest bevist med pålidelig service under hele coronakrisen, siger hun

Hun peger på de kommende havnetunneler som en vigtig faktor i fremtiden.

- CMP finder det rigtigt, at last sejles så langt som muligt i forhold til slutbrugeren, da det er det mest miljøvenlige. Fra CMPs terminal er der desuden meget kort til motorvejen udenom København, hvilket forbedres yderligere med de kommende tunneller. Tilgængeligheden til vejnettet er en vigtig faktor, når godset skal transporteres effektivt og hurtigt, siger Barbara Scheel Agersnap.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.252