23948sdkhjf

Mærsk vælger Kalundborg

Når Kalundborg Havn den 1. marts 2020 tager Ny Vesthavn i drift, bliver det med APM Terminals og Maersk Line med ombord.

A.P. Møller-Mærsk-gruppens havneselskab APM Terminals etablerer en containerterminal på hele den østlige del af Ny Vesthavn, som fra start har været øremærket til containerterminal.

Samtidig har APM Terminals allerede sørget for den første kunde til containerterminalen, nemlig verdens største containerrederi Maersk Line, som ikke tidligere har haft Kalundborg som destination. Med den nye aftale vil Mærsk på Sjælland bruge Kalundborg Havn og flytter dermed al sin containertrafik fra København til Kalundborg.

Det er en aftale, som Kalundborg Havn har arbejdet på gennem længere tid, og som nu er en realitet.

Det dybe vand 

- Jeg vil først og fremmest rette en stor tak til vores nye kunder APM Terminals og Mærsk Agency Denmark A/S, siger havnedirektør for Kalundborg Havn, Bent Rasmussen.

- Kalundborg Havn er med det dybe vand og placeringen lige ud til T-ruten det oplagte sted for Sjællands containerhavn.

Ifølge havnedirektøren har Kalundborg Havn potentiale til at varetage 25 procent af det sjællandske containermarked.

Stor betydning for lokale virksomheder

- Aftalen vil ikke kun få betydning for Kalundborg Havn, men vil også være til gavn for virksomhederne i kommunen og regionen. Deres transportveje bliver kortere, og en containerterminal af den størrelse vil give mere beskæftigelse til mange virksomheder omkring containerterminalen og dermed også flere arbejdspladser, siger Bent Rasmussen.

- Med containerterminalens opstart vil der formentlig også komme en øget lokalisering af lagre og logistikcentre i Kalundborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189