Flot lastbil i nytårsgave
Entreprenør Jan D. Larsen i Bøgeskov ved Fredericia har netop fået leveret en ny Volvo FH 540 i nytårsgave. Bilen skal løse alverdens opgaver, så både drejeradius, trækkraft og fleksibilitet har været vigtigt for entreprenøren.
Bilen er på fuld luftaffjedring, med multifjernbetjening Work Remote, Dynamisk styring, der gør kørsel i terræn til en leg.
Der er desuden media-anlæg med navigation, VEB-motorbremse og en masse andet udstyr.
Bilen er opbygget ved Jysk Lad & Hydraulic i Hedensted med en HIAB X-HiPro 262 EP-5 XSD kran og et CLF432 S-3W wirehejselad fra SAWO.
Maling og metalisering er foretaget hos Noer Lak i Vamdrup. Plys, indvendig lys og lidt hi-fi udstyr er monteret af FIX Autopolstring i Hedensted. Skilte er fra HS-Skilte i Vejle.
Slutklargøring er foretaget af opbyggerteamet hos Autohuset Vestergaard i Kolding, hvor det er salgskonsulent Thomas Poulsen, der har stået for leveringen.