23948sdkhjf

Konfiskation af lastbiler vækker bekymring

Hvis en chauffør i fremtiden kører vanvidskørsel i en varebil eller lastbil, kan politiet beslaglægge bilen. Det fremgår af et lovforslag, som er på vej gennem Folketinget, skriver ATL.

Hvis en chauffør kører 101 km/t i en varebil gennem en by med hastighedsgrænse på 50 km/t er der tale om vanvidskørsel. Chaufføren vil få inddraget retten til at føre bil på stedet, han har udsigt til en ubetinget fængselsstraf på mindst 20 dage, og bilen vil blive beslaglagt. Det gælder også, selvom chaufføren ikke selv ejer bilen.

- Alle biler, der anvendes til vanvidskørsel, vil således som udgangspunkt blive beslaglagt, konfiskeret og bortauktioneret, og vanvidsbilisten vil få inddraget sin førerret, skriver regeringen i sit udspil mod vanvidsbilisme.

- Det er naturligvis fuldstændigt vanvittigt, hvis en chauffør kører over 100 procent for stærkt. Men det ændrer ikke på, at det er et meget vidtgående og urimeligt indgreb over for vognmanden, at han kan få konfiskeret sin bil, hvis en chauffør kører for stærkt. Han kan komme til at lide et stort økonomisk tab, selvom han er helt uden skyld i forseelsen, siger Lars William Wesch, Branchedirektør hos ATL.

En ting er, at hastighedsgrænserne skal overholdes. En anden ting er de andre forseelser, der kan blive defineret som vanvidsbilisme. Regeringen skriver, at der er tale om vanvidsbilisme ved ”uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder” og ”uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder”.

Ved højresvingsulykker bliver chaufføren ofte sigtet for uagtsomt manddrab allerede i forbindelse med ulykken. Først senere afgør retten, om chaufføren er skyldig.

Betyder det så, at lastbilen bliver konfiskeret og bortauktioneret med det samme?, spørger Lars William Wesch:

- Højresvingsulykker er altid dybt tragiske, og vi skal gøre alt for at undgå dem. Men jeg tror ikke, at vi får færre højresvingsulykker af, at vognmanden får konfiskeret en lastbil til op mod to millioner kroner. Det vil kun belaste en i forvejen traumatiseret chauffør yderligere, siger han.

ATL og DI Transport vil i denne uge aflevere et kritisk høringssvar til den nye lov mod vanvidsbilisme.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141