23948sdkhjf

Mærsk-skib taber 750 containere i Stillehavet

Hårdt vejr i det nordlige Stillehav har fået skylden for, at 750 containere er røget overbord på et af Mærsks containerskibe.

Det skriver branchemediet The Maritime Executive, der pointerer, at det er tredje gang inden for en kort periode, at et containerskibe har mistet last i Stillehavet.

Mærsk meddeler ifølge mediet, at cirka 750 containere er blevet tabt overbord fra 'Maersk Essen', der er et containerskib med en kapacitet på 13.100 tyvefodscontainere (TEU).

Tabet skete den 16. januar, men rederiet er ikke kommet med detaljer om skibets placering.

Skibet forlod Xiamen i Kina den 26. december og skulle være ankommet til Los Angeles den 22. januar. Skibet opererer på TP6-ruten fra Asien til den amerikanske vestkyst.

- Vi ser dette som en meget alvorlig situation, som vil blive undersøgt hurtigt og grundigt, skriver Mærsk i en erklæring ifølge Martime Executive.

Der har været flere hændelser i det nordlige Stillehav inden for de seneste måneder. Den 30. november mistede det ultrastore containerskib ONE Apus cirka 1800 containere.

I begyndelsen af november tabte ONE Aguila også et antal containere, der ifølge WK Websters ulykkerapport estimeres til at overstige 100. 

Kilde: Maritime Executive

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096