23948sdkhjf

Fra Aarhus Havn til Aarhus Lufthavn

Aarhus Havns kommercielle frontmand, 50-årige Nicolai Krøyer skal nu stå i spidsen for Aarhus Airport.

Aarhus Airport står nu over for en ny vækstfase, hvor Peer H. Kristensen overlader rorpinden til Nicolai Krøyer, som i dag er kommerciel chef i Aarhus Havn. Den nye administrerende direktør har gennem de sidste 10 år været med til at udvikle Aarhus Havn til Danmarks største erhvervshavn og næststørste krydstogthavn. Nu skifter han vand ud med luft.

Det skriver Aarhus Airport i en pressemeddelelse.

- Nicolai Krøyer kommer med en rendyrket kommerciel profil med klart fokus på det internationale marked. Han har været drivkraften i krydstogtsindsatsen og sat Aarhus på verdenskortet i tæt samarbejde med byens turismefødekæde, og jeg er overbevidst om, at han kan tage Aarhus Airport til nye højder. Samtidig har han dybe netværksrødder i det østjyske erhvervsliv og kender de politiske spilleregler, udtaler Jens Stausholm, næstformand i Aarhus Airports bestyrelse, i pressemeddelelsen.

Nicolai Krøyer tiltræder som administrerende direktør i Aarhus Airport den 1. marts. Peer H. Kristensen fratræder med udgangen af marts, men medvirker til at føre strategien videre som medlem af lufthavnens bestyrelse. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079