23948sdkhjf

Næste år bliver der fast fartkontrol på Storebæltsbroen

Regeringen forventer at kunne opsætte automatisk fartkontrol over Øresund og Storebælt i 2022.

Næste år bliver der efter planen opsat fast fartkontrol på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Der vil være tale om kameraer, som måler bilistens hastighed over en strækning.

Inden kameraerne kan sættes op, skal lovgrundlaget på plads. Kameraerne er ved at blive købt ind.

Ifølge regeringen skal de nye kameraer løse et problem med bilister, der kører for hurtigt.

- Vi har desværre en meget stor og generel udfordring herhjemme med bilister, som kører alt, alt for stærkt, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

- I øjeblikket er vi i gang med at behandle en samlet pakke med en række initiativer mod vanvidskørsel i Folketinget.

- I den sammenhæng er det naturligt at få sat ekstra skub på den sidste del af projektet med stræknings-ATK (automatisk fartkontrol, red.), som skal hjælpe os med at fange fartsyndere på vores to største broforbindelser, siger han i pressemeddelelsen.

Sidste år kørte 9,6 millioner biler og 1,5 millioner lastbiler over Storebæltsbroen.

For Øresundsbroen var tallene henholdsvis 3,9 millioner og 600.000.

Der har kørt færre biler over i broerne i 2020 på grund af coronaudbruddet.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11