23948sdkhjf

- Bestemt umagen værd: Lemans pharma-fokus forbedrer hele virksomheden

De sidste fem-seks år har Leman og Group CEO Thomas Krøyer haft blikket rettet mod pharma-området. Et område, Leman ikke traditionelt har arbejdet med, og som stiller høje krav på stort set alle parametre.

I februar udvidede Leman deres pharma-lager ved hovedkontoret i Greve, og Thomas Krøyer er da også fint tilfreds med udviklingen hos virksomheden.

- Det er noget, vi er lykkedes rigtigt godt med. I Leman-regi startede det først for alvor i 2015, hvor vi fik skabt nogle rammer for logistikydelser til vores pharma-kunder på et område, Leman historisk ikke har gjort så meget i. Det har vi været heldige og dygtige til at udvikle på, hvorfor vi nu udvider kapaciteten i takt med vores kunder.

I en tid præget af Covid-19 kan det nemlig være en god idé at fokusere på området. Ifølge Thomas Krøyer er det stort set upåvirket af corona-virussen.

- Pharma-området er konjunkturresistent, så det har altid været interessant. Det er altid rart, at man har nogle forretningsområder, der ikke er påvirket af konjunkturudsving eller sæsonmæssige variationer. Det var også derfor, vi satsede på området i 2015, siger Thomas Krøyer.

Højt fokus på kvalitet helt ud i hallerne

Arbejdet med pharma-industrien stiller dog samtidig store krav til Lemans håndtering.

- Det stiller krav, fordi du skal håndtere det i henhold til de regler, der nu er, og de krav, der bliver stillet til temperatur og monitorering. Det kræver, at du er dygtig, at du har en superhøj kvalitet og er fuldstændig compliant (efterlever regler og retningslinjer, red.), siger Thomas Krøyer.

- Derfor har vi lige fra starten haft ekstremt højt fokus på, at vores systemer er bedst mulige. Hvis du formår det, så bliver du en god leverandør til pharma-industrien. Kundetilgangen de seneste par år taler for sig selv og er en blåstempling af vores kompetencer og løsninger, siger han.

Det er ikke kun de fysiske rammer og systemer, der skal skærpes. Medarbejderfronten påvirkes også.

- Vi skal sørge for, at vores medarbejdere og underleverandører er klædt ordentligt på og løbende bliver trænet. Det er blandt andet speditørerne, lagerfolkene ude i hallerne eller chaufførerne. Der går vi ikke på kompromis, siger Thomas Leman.

Selvom pharma-delen kun er en én gren af Leman, så er aftrykket klart i hele virksomheden.

- Når overliggeren sættes så højt, som den naturligvis skal på pharma-området, så smitter det af på den andel del af forretningen. Derfor er det bestemt umagen værd, for det har en masse positive affødte effekter på resten af forretningens kvalitet, siger Thomas Krøyer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11