23948sdkhjf

Sådan styrer Chr. Hansen sin globale supply chain

Chr. Hansens samarbejde med speditører, logistikpartnere og leverandører er blevet centraliseret de seneste år. Det er sket i takt med, at virksomheden digitaliserer alle data om kunder, distributionscentre og fabrikkerne

- Det er ekstremt vigtigt for os, at vi selv styrer vores globale supply-chain. Vi har en højt specialiseret forsyningskæde, hvor mange af vores produkter skal holdes på en temperatur på minus 55 grader. Vi arbejder konstant på at reducere vores CO2-udslip i forbindelse med transporten. Vi har en fast, garanteret leveringstid til kunderne, uanset hvor i verden de ligger. Vores supply chain er digitaliseret i næsten alle led, der forbinder 14 fabrikker, 21 distributionscentre og flere tusinde kunder.

Sådan siger Søren Winther, logistikdirektør hos Chr. Hansen. Det er hans ansvar, at de gode bakterier, der produceres, kommer uskadte frem til kunderne til aftalt tid.

Chr. Hansen producerer bakterier og enzymer, som bruges i levnedsmiddelindustrien - typisk til fremstilling af ost og yoghurt. Bakterierne bruges også til kosttilskud, dyrefoder og til plantebeskyttelse.

Rent teknisk foregår produktionen ved fermentering af bakterier i store tanke. Ved centrifugering trækker man bakterierne ud, og så fryser man dem typisk ved -55 grader. De skal opbevares ved -55 grader, indtil de når ud til kunderne.

- Det kræver en meget høj kvalitet på vores transport, fastslår Søren Winther.

- Forsinkelser kan risikere at ødelægge produktet. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi har styr på vores globale supply chain. Så snart en bakterie har forladt en af vores fabrikker, begynder stopuret at tælle ned. Tiden til, hvornår forsendelsen skal være fremme hos kunden, er begrænset.

- Frosne bakterier er en stor del af vores transport, og vi skal holde en kølekæde med ultrakolde temperaturer. Bakterierne er frosset til -55 grader eller derunder. Det sker ved hjælp af tøris, og der er allerhøjst seks dage, man kan have sådan en kasse nedkølet. Alternativt kan vi bruge nogle specialiserede frysere og containere. Det gør, at vi kan være længere tid om transporterne - og dermed benytte vores foretrukne transportform, søfragt.

Kunderne er "geo-mappet"

For Chr. Hansen starter supply chain arbejdet med at have data til rådighed. Det er naturligvis data, der er blevet digitaliseret.

- Vi har "geo-mappet" alle vores kunder - både de interne kunder, som for eksempel kan være datterselskaber, og slutkunderne. Hver af disse kunder har fået geografiske koordinater i vores ERP-system.

- På den måde kan vi skabe et digitalt verdenskort, hvor vi kan koble vores kunders placering sammen med data om, hvor meget volumen, vi har sendt til dem, hvilke produkter vi har sendt, og hvordan vi har sendt det.

- Disse data bruger vi i vores beslutningsprocesser. Derfor er det en strategisk beslutning, at vi selv vil stå for at indsamle, vedligeholde og analysere informationerne. Vi har vores egne eksperter og laver analyserne selv. Det har givet en globale gennemsigtighed over vores supply chain og vores logistik.

- Tidligere havde vi en ekstern partner til at stå for det; men nu kan vi gøre det selv.

Strategisk viden

Transportmagasinet: Hvilke beslutninger kan I træffe med sådan viden?

- Vi kan for eksempel træffe beslutning om, hvilken type transport, vi skal vælge, eller hvilket lager, vi skal levere fra, svarer Søren Winther.

- Vi kan også bruge det til at finde ud af, hvor vi skal lægge et distributionscenter. Vi har for eksempel brugt det til at finde en ny lokation i Mexico. Tidligere lå vores distributionscenter syd for Mexico City; men vi kunne se en fordel i at det lå nord for byen. Så vi valgte at flytte det.

- Vi har også brugt det i Kina til at etablere et nyt lager i Shanghai.

Chr. Hansen har valgt at sejle mere af deres gods for at opfylde ønsket om at være mere bæredygtig.

- Bæredygtighed er et ekstremt vigtigt parameter for os, siger Søren Winther. Vi arbejder derfor meget med at reducere vores luftfragt og konvertere den til søfragt.

- I dag er det kun omkring 10 procent af vores volumen, som går med luftfragt. Resten - 90 procent - går med overfladetransport, altså bil eller sø.

- Vores produkter er relativ små, og det giver ikke mening at sende små partier som søfragt, så vi skal samle det til større partier. Med vores digitale oversigtskort er det blevet nemmere at træffe beslutninger om transportformer. Det giver et meget klart syn på, hvor har vi mulighed for at sende vores produkter med søfragt.

CBS-studerende har hjulpet

- Vi har brugt mange ressourcer på at få dette geografiske kort - og vi har fået hjælp fra studerende fra CBS’ supply chain-linje til at implementere det, fortæller Søren Winther. Den ene er i dag ansat som ansvarlig for vores logistikanalyser.

- Vi er knyttet meget op på de højere læreanstalter som universitetet og CBS. Det er dels for at få opdateret viden, dels for at videreuddanne de unge og give dem muligheder for praktikpladser.

- De seneste tre år har vi haft mere end 20 studerende inde i vores logistikfunktion for at lave forskellige projekter. Vi har typisk givet dem konkrete opgaver, som vi gerne ville have løst, og som vi synes passer som en opgave til en eller flere studerende.

- Der har været en god oplevelse både for os og for dem. Det er to fra CBS, der har lavet dette geografiske værktøj til os.

Mindste CO2-udslip

- CO2-emissioner ligger også inde i det værktøj, så vi kan altid følge vores aktuelle bæredygtighedstal. Vi kan se, hvor det er, vi har de største potentialer for at mindske CO2-udslippet. Sådanne analyser bruger vi til at optimere brugen af tøris og køletransport i forhold til anden transport. Vi kan se, hvor det giver noget.

- Disse ting går også hånd i hånd med omkostningsreduktion. Typisk, hvis man kan sende mindre med luftfragt, er der også en stor besparelse.

Som transportkøber har Søren Winther en klar holdning til det brændstof, der bruges til transport.

- Vi har en målsætning om hele tiden at nedsætte vores CO2-udledning. Vi har et samarbejde med nogle af de store transportudbydere på om at finde fremtidens løsning på transportbrændstoffet.

- Det kan for eksempel være el, men det kan også være brændstof, som er fremstillet ved hjælp af Power To X - hvor man laver et flydende brændstof med hydrogen som mellemled.

- Vi vil kun gå ind i det, hvis det er en reel CO2-reduktion. Det skal ikke være et slags aflad, man køber, for at få lov til at fortsætte med forurenende brændstoffer.

- Vi har derfor en løbende diskussion om brændstof med vores partnere, slutter Søren Winther.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078