23948sdkhjf

Usikkerheden er væk: Vognmændene ser lyst på fremtiden

Meget af den usikkerhed, der var i efteråret, er afløst af meget positive udsigter. Transportbranchen har nok at lave, og der er kunder nok. Udfordringen hos nogle virksomheder er snarere, om de kan følge med.

Sådan siger direktør Lars William Wesch i ATL efter en undersøgelse foretaget blandt foreningens medlemmerne.

Undersøgelsen viser, at 83 procent af de adspurgte forventer uændret eller stigende omsætning i her i 2. kvartal 2021.

Undersøgelsen viser også, at 20 procent af de transportvirksomheder, som kører for byggebranchen, har oplevet stigende omsætning i 2020. Kun få har oplevet faldende omsætning i 2020. Faldet har i de tilfælde været på under 10 procent.

Godt gang i byggeriet

- Det er lykkedes at holde byggeriet i gang under hele coronakrisen, og der er fortsat godt gang i blandt andet boligrenoveringer og offentlige byggeprojekter som hospitalsbyggerier. Så der er stadig fart på mange steder, og det kan man selvfølgelig mærke i transportvirksomhederne, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

- Selvfølgelig er nogle blevet ramt, men det samlede billede er, at der har været nok at lave. Vi kan også konstatere, at der kun har været et lille behov for at begrænse antallet af ansatte i 2020. Meget tyder på, at der lige nu trækkes fuldt ud på kapaciteten i branchen, siger han.

Tro på øget omsætning

Hvis man skal tro ATL’s medlemmer tegner fremtiden lys. For et halvt år siden gennemførte ATL en lignende undersøgelse, og forventningerne er steget til omsætningen er steget siden.

Sidste år forventede 9,3 procent stigende omsætning i første kvartal 2021. I den nye undersøgelse er det 19 procent, der forventer stigende omsætning i samme kvartal, og forventningerne er endnu større til andet kvartal, der begynder om få dage.

Hele 24 procent forventer stigende omsætning og 59 procent uændret omsætning i andet kvartal.

Læs mere om: ATL
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093