23948sdkhjf

God nyhed for tunge kranvogne – 20 pct.-reglen er fjernet

Efter mange års indsats er det endelig lykkedes at få bugt med den såkaldte ”20 procents  regel”, der betyder, at mange store 4-akslede lastbiler med tunge kranopbygninger og en egenvægt på over 26,6 ton ikke kunne indregistreres til godstransport.

Den regel er droppen nu, oplyser DTL Kran Blok, som holdt årsmøde i weekenden.

Bestemmelsen omfatter lastbiler, der godkendes som trækkraft for sættevogn og bloksættevogn. De har været tvunget til at blive godkendt til ”særlig anvendelse” med de deraf følgende restriktioner, herunder at de ikke må anvendes til godstransport.

De nye forhold skyldes, at Færdselsstyrelsen har opdateret reglerne for syn af køretøjer, så lastbiler med lasteevne under 20 procent  (f.eks. lastbil med stor kran) efter ønske fra fremstilleren kan godkendes med anvendelsen ”Godstransport” i stedet for ”Særlig anvendelse”.

Når lastbilen bliver godkendt til godstransport, kan lastbilen anvendes til godstransport og også registreres til at trække en påhængsvogn, hvilket den ellers ikke må. Til gengæld skal der nu betales vejbenyttelsesafgift for bilen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.573