23948sdkhjf

Planlæg transporterne – der er sommertrafik på Storebæltsbroen

 På fredag er det sidste skoledag, og som altid varsler det start på ferietid - og dermed også rejseaktiviteter.

På grund af corona-situationen ventes mange i år at holde ferie i Danmark, og det betyder ekstra trafik på vejene - og på Storebæltsbroen.

Ved at planlægge efter de erfaringer, som Sund & Bælt har samlet om trafikken gennem årene, kan man måske undgå at køre på de tidspunkter, hvor presset er størst.

Ifølge Sund & Bælt forventes der mest trafik på lørdage alle weekender i juli og den første weekend i august i timerne mellem kl. 10 og kl. 15.

Søndagene i uge 30 og 31 vil ligeledes være travle mellem kl. 14 og kl. 18.

De første weekender er der mest pres på trafikken i retning mod Fyn/Jylland, mens der de sidste weekender er flest biler i retning mod Sjælland.

Der er også en del vejarbejder i sommerferien. Mest generende er nok vejarbejdet på E20 den fynske motorvej, hvor der på en 10 km strækning vest for Odense skal køres i ekstra snævre spor.

For de øvrige vejarbejder kan man tjekke på Vejdirektoratets hjemmeside eller fælge dette link til Vejdirektoratets mange projekter:

https://www.vejdirektoratet.dk/projekter

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.197