23948sdkhjf

Transport 2021 – nye lastbiler og danmarkspremiere i Herning

Messehallerne i Herning bliver i år fyldt med mange helt nye modeller og koncepter på lastbilfronten.

 Der er lidt over en måned til MCH Messecenter Herning åbner dørene til Transport 2021, og forberedelserne er i fuld gang.

Teamet bag messen melder om bred opbakning fra branchen. Udstillerlisten tæller blandt andre lastbilimportørerne Iveco og DAF – og begge har topnyheder med på messen.

For Ivecos vedkommende er fremtiden grøn, og derfor vil virksomheden blandt andet fokusere på grønne og digitale løsninger.

- Vi viser et stort udbud af vores gaskøretøjer fra det lettere til det tunge segment, fortæller Kåre Neergaard, Business Line Manager hos Iveco.

- Ved at vælge gas som brændstof kan man opnå 95 procent færre partikler, 95 procent mindre CO2-udslip med biogas, 90 procent mindre NOx - og man får tilmed en rækkevidde på op til 1600 km samt MAUT-fritagelse i Tyskland ved køretøjer over 7,5 ton,

Iveco vil også vise deres seneste nyheder, som inkluderer den nye offroad-model over 16 ton, Iveco T-Way og landevejs-modellen Iveco S-Way.

Desuden har de også Danmarkspremiere på den nye varebil Iveco Daily.

- Alle vores modeller er spækket med nye digitale løsninger, som gør chaufførens hverdag lettere og gør kørslen mere effektiv. Vi har blandt andet startet et samarbejde med Amazon, så vi kan tilbyde den stemmestyrede tjeneste Alexa i alle vores nye køretøjer, tilføjer Kåre Neergaard.

Nye generation fra DAF

Hos DAF Trucks Danmark A/S ser man også frem til at vise den nyeste generation af lastbiler.

- Det bliver første gang, at vi viser vores New Generation DAF-lastbiler på dansk jord, fortæller Rita M. Hansen fra DAF Trucks Danmark.

- Bilerne er helt nyudviklede og er de første på markedet, som udnytter EU's nye dimensionsregler. Vi håber, at alle i branchen tager godt imod vores nye lastbiler og benytter muligheden for at få ny og opdateret viden.

- Det er uhyre vigtigt for os at vise, at vi kan komme hele vejen rundt. Vi henvender ols til alle: vognmænd og chauffører, producenter og opbyggere, interesseorganisationer og myndigheder.

 

Artiklen er en del af temaet Transport 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094