23948sdkhjf

ITD skal have ny direktør

Carina Christensen siger farvel til ITD efter fem år på posten.

Carina Christensen har efter fem år på posten som administrerende direktør i ITD valgt at opsige sin stilling for at søge nye udfordringer i sit arbejdsliv.

- Jeg har længe planlagt for mig selv, at når ITD som forening i 2023 fylder 75 år, så skal det være med en ny administrerende direktør i spidsen, siger Carina Christensen.

- Jeg har været rigtig glad for min tid i ITD, men efter mere end fem år er tiden inde til, at jeg gerne vil prøve nye opgaver og udfordringer i mit arbejdsliv. Jeg overlader derfor trygt rattet i ITD til en anden person.

Christian Sørensen Madsen, bestyrelsesformand i ITD, takker Carina Christensen for sin arbejde i ITD. 

-  Vi har selvfølgelig fuld forståelse for, at Carina ønsker at prøve noget nyt, og vi ønsker hende alt det bedste. Carina har gennem mange år ydet en stærk arbejdsindsats for ITD.

ITD indleder nu processen med at ansætte en ny administrerende direktør, der skal være på plads i direktørstolen i Padborg med udgangen af oktober 2022, når Carina Christensen fratræder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12