Er der huller i osten: Hvor langt rækker infrastrukturplanen?
Årets første måned i 2022 lægger ud med årets transportkonference - Fremtidens Transport 2022 – arrangeret af Ingeniørforeningen IDA og Transportøkonomisk Forening (TØF).
Konferencen vil blandt andet sætte fokus på den infrastrukturplan, som blev vedtaget af Folketinget tidligere i år, og som går frem til 2035. Der vil blandt blive stillet spørgsmålstegn ved, om vejprojekterne egentlig rækker langt nok, og om jernbaneprojekterne overhovedet er relevante. Er der huller i osten? som der står i programmet.
Efterfølgende tager man fat på Køreplanen for et Grønt DK. Er der også huller i osten her? Og kan infrastrukturplanen og et grønt Danmark gå hånd i hånd?
Corona, planlægning og ladeinfrastruktur
Efter frokost kan man vælge mellem tre sessioner:
1. Corona og dens påvirkning af vejtransporten, den kollektive trafik og forsyningskæderne.
2. Sammenhæng i transportsystemet: Design af knudepunkter, erfaringer fra Skåne og strategisk planlægning.
3. Ladeinfrastruktur. Hvor langt er vi nået? Hvad er konsekvenserne af politikernes beslutninger – eller mangel på beslutninger. Hvordan implementeres ladeinfrastrukturen i praksis?
Dagen sluttes af med en paneldebat med politikere og andre relevante parter
Fremtidens Transport konference finder sted mandag den 31. januar 2022 kl. 08.30 - 16.00 i Ingeniørhuset i København.
www.toef.dk/events/fremtidenstransport2022