Kran med hejs leveret i Nordjylland
At arbejde i murer- og entreprenørbranchen kan være tungt og besværligt, men nu bliver det lidt lettere for entreprenørfirmaet Thomas Nielsen & Søn i Sindal. Virksomheden har købt en ny Scania R540 B8X4*4NB med kran, hejs og lad.
Kranen er i 36 ton/meter-klassen og er monteret på et SAWO-konsol bag førerhuset. Det er en Hiab X-HiPro 362 EP-5. Med de fem udskud kan kranen række 12,6 meter ud. Derudover har den en manuel forlængerarm, så man kan nå endnu længere ud. Kranen har CombiDrive3-radiostyring med seks funktioner.
Hejset er et wirehejs med 28 ton optrækskapacitet af typen CLF432S-3W. Ovenpå hejset er der monteret et NOPA containerlad (CPL320). Dertil kommer en del værktøjskasser med skuffer, kædekasse mm.
Thomas Nielsen & Søn er et murer- og entreprenørfirma, som udfører murerarbejde med mere end 70 års erfaring i branchen. De ledes i dag af 3. generation.