Volvo med masser af lækkerier
Vognmand Morten Nørgaard ApS fra Foldby ved Aarhus har fået leveret sin nye Volvo FH500 8x4 med tandemakselløft. Lastbilen er opbygget med kran og lad hos Fassi Aarhus.Bilen er malet hos Silkeborg Autolak og plysset hos Brande Autosadelmageri. Kærre er leveret fra Sawo.
Bilen er leveret med sovekabine førerhus. Der er VEB+ motorbremse, fuld luftaffjedring, 9-ton forakseltryk, Volvo Dynamisk Styring, ACC, Aktiv sporassistent og navigation.
Desuden er der dynamiske LED forlygter med automatisk op og nedblænding, hjørnelys, regnsensor, læderrat og klimaanlæg med kulfilter.
Indvendigt er der desuden elektrisk førerstol ”De Luxe 1” med ventilering og hukommelse, læderbetræk, jalousiskab på bagvæggen, køleskab og natbelysning
Lastbilen er solgt og leveret fra Volvo Truck Center Aarhus. På billedet ses Simon Pagter og Morten Nørgaard.