23948sdkhjf

Vindfølsomme køretøjer må igen passere Storebæltsbroen

Nu er det igen tilladt for al trafik at køre over Storebæltsbroen. Kraftige vindstød var årsagen til forbud.

Tidligere onsdag lukkede Storebæltsbroen for vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig vind.

Men ved middagstid er broen igen blevet åbnet for al trafik.

Siden stormen Malik hærgede i weekenden, har man landet over kunnet opleve kraftige vindstød.

På Twitter oplyste Vejdirektoratet onsdag morgen, at det var forbudt for vindfølsomme køretøjer at passere Storebæltsbroen i begge retninger.

Nu er broen som nævnt igen åben for al trafik i begge retninger.

Senest blev broen lukket for al trafik lørdag aften, da stormen fik konsekvenser for trafikken i det meste af landet.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109