23948sdkhjf

Sverige vil gøre biobrændstoffer afgiftsfrie de næste ti år

Den svenske regering vil indsende en ansøgning til EU om fortsat afgiftsfritagelse for flydende biobrændstoffer

Ved udgangen af 2022 udløber den nuværende statsstøttegodkendelse til afgiftsfritagelse. Derfor har den svenske regeringe i mandags meldt ud, at den vil indsende en ansøgning til EU om fortsat afgiftsfritagelse for flydende biobrændstoffer de kommende ti år.

Brugen af ​​biobrændstoffer skal bidrage til at opfylde landets energi- og klimapolitiske mål på transport- og landbrugsområdet.

Regeringens ansøgning hilses velkommen af transportbranchen.

- Det er en kærkommen udmelding, at regeringen nu agter at indsende en ansøgning til Europa-Kommissionen om fortsat afgiftsfritagelse for højblandede biobrændstoffer, siger Marcus Dahlsten, adm. direktør i brancheforeningen Transportföretagen i en pressemeddelelse.

- Vi bakker op om en udvikling, hvor Sverige får verdens måske mest bæredygtige landbrugs- og transportindustri, og hvor konkurrenceevne forbedres i takt med, at målene på klimaområdet opfyldes, siger Marcus Dahlsten.

- Sveriges ambition er at gå forrest, men det skal foregå på en ordentlig måde, siger han.

Reduktionspligt
For at fremme brugen af ​​biobrændstoffer indførte Sverige i 2018 en reduktionspligt for benzin, diesel og fra 1. juli 2021 også for flybrændstof.

Det betyder, at alle brændstofleverandører skal reducere drivhusgasudledningen fra de pågældende brændsler med en vis procentdel årligt.

Reduktionspligten er et mere langsigtet virkemiddel end afgiftslettelser og bidrager til brugen af ​​mere klimasmarte biobrændstoffer. Instrumentet skal blandt andet bidrage til at Sverige kan nå det nationale mål om 70 procent reduceret drivhusgasudledning fra indenlandsk transport i 2030.

Reduktionspligten har også været udsat for kritik. Transportvirksomheder har advaret om, at systemet er en potentiel omkostningsbombe, blandt andet fordi manglen på biobrændstoffer er åbenlys.

- Det seneste år er dieselpriserne steget med 40 procent. Det er et chok for mange vognmands- og busselskaber, der i forvejen kæmper med lave avancer og hård konkurrence, siger Tina Thorsell, der er socialpolitisk chef i Transportföretagen.

- Regeringen har gjort og gør meget, som er velkomment, når det kommer til elektrificering af transporten; men der er stadig meget arbejde, der skal gøres. Staten skal blandt andet akut udbygge ladeinfrastruktur uden for storbyerne for at skabe tryghed i omstillingen, siger Tina Thorsell.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096