23948sdkhjf

Kæmpeordre til Scania: 112 lastbiler til Frigoscandia

Frigoscandia, der opererer inden for tempereret fødevarelogistik, har bestilt 112 nye lastbiler fra Scania til levering over de næste to år.

Ordren, som omfatter 73 biogaslastbiler, bliver den største ordre af gasdrevne tunge lastbiler i Sverige. Det meddeler Frigoscandia i en pressemeddelelse.

- i Frigoscandia er vi nu gang i en omstilling til fossilfri drift, hvor vi gradvist udskifter vores konventionelle diesellastbiler med køretøjer, der er drevet af vedvarende brændstoffer, siger adm. direktør i Frigoscandia, Peter Haveneth.

- Målet er, at vi skal opnå fossilfri drift i 2025, og disse nye køretøjer udgør et vigtigt skridt i omstillingen.

Køretøjerne fra Scania bliver delt mellem Frigoscandias datterselskaber Svebol Logistics og Frigoscandia Åkeri. Lastbilerne er af modellen Scania R410-, R460- og R500. De fleste af køretøjerne er drevet af flydende biogas, mens de øvrige kører på biodiesel lavet af rapsolie.

Flere tiltag på samme tid
- Transportbranchen er midt i en overgang til fossilfrie køretøjer, der skal bidrage til Sveriges klimamål for transportsektoren 2030 og frem, udtaler Henrik Dahlsson, der er seniorrådgiver for bæredygtig transport i Scania Sverige.

- Vi bliver nødt til at arbejde med flere tiltag på samme tid: Biobrændstoffer, elektriske drivliner, brændstofeffektive motorer og smartere logistik. Derfor er det glædeligt, at Frigoscandia investerer i biobrændstoffer, der giver mulighed for hurtigt at reducere klimaaftrykket,

 Frigoscandia, der tidligere hed Bring Frigo, har datterselskaber i alle de nordiske lande samt Holland og Frankrig.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.27