23948sdkhjf

Ny levering: Kranbiler med højt til loftet  

BMS har netop taget tre ny Scania-kranbiler i brug

BMS har netop fået leveret tre nye Scania kranbiler.  Der er tale om tre Scania G 500-lastbiler, men med hver sin akselkonfiguration. Den ene er en 8x4 XT, den anden er en 8x2*6, mens den tredje er en 10x4*6. Alle tre biler er desuden udstyret med en Palfinger-kran – alle tre kraner er forskellige, nemlig en PK 37.002, PK 65.002 og en PK 200.002.

Leveringen af de tre nye Scania foregik i høj sol og med grundig introduktion af chaufførerne fra Scania Driver Academy.

I udvælgelsen af lastbilerne er der lagt stor vægt på solide løsninger, der sikrer driftssikkerhed, men også komfort. Det kommer blandt andet til udtryk ved nem ind- og udstigning og god plads i førerhuset, hvor der også er højt til loftet.

- I hele processen har vi været rigtig glade for samarbejdet med vores kontakt hos Scania, Jes Cramer-Petersen. Jes ved alt om lastbilkraner og vi har stor tillid til, at den valgte løsning matcher vores behov, siger Claus Helbo, der er afdelingsleder BMS Lastbilkraner.

BMS’ kranbiler er blevet opbygget hos Palfinger MCC i Østrig.

Fakta om kranbilerne:

Kranbil 1: Scania G 500 8x4 XT CG17N førerhus, kran: Palfinger PK 37.002 TEC E – PJ 090 C.
Bilen skal udføre hejseopgaver og udlægning af køreplader.

Lastbil 2: Scania G 500 8x2*6 CG17N førerhus, kran: Palfinger PK 65.002-SH D – PJ 170 E.
En ”baksebil” til maskinflytningsopgaver.

Lastbil 3: Scania G 500 10x4*6 CG20N førerhus, kran: Palfinger PK 200.002L-SH G – PJ 300 F. En kranbil til hejseopgaver, rækkevidde 45 meter vandret og 48 meter lodret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112