23948sdkhjf

Jobmesse skal afhjælpe akut mangel på chauffører

Transportministeren er med, når DEKRA holder jobmesse i Brøndby

Efterspørgslen på chauffører er steget markant det seneste halve år og har ført til forgæves rekruttering for mange vognmænd og transportvirksomheder.

Det forsøger uddannelsesvirksomheden DEKRA at gøre noget ved, når de holder jobmesser for transportsektoren flere steder i landet i næste uge i dagene 22.-24. marts. 

- Den største af jobmesserne holder vi på torsdag den 24. marts i Brøndby Hallen, hvor transportminister Trine Bramsen også deltager, fortæller Troels Lund, der er kommerciel direktør i DEKRA.

- Det er sjette år i træk, at vi holder jobmesse for transportbranchen. De øvrige år, er det blevet en stor succes, og vi regner vi også med vil ske i år. Faktisk forventer vi, at op mod 100 personer vil få tilbudt et job eller en uddannelsesplan i løbet af dagen.

Busser til Brøndby
Jobmessen er åben for alle, og for at sikre, at så mange som muligt får chancen for at få tilbudt et job sørger DEKRA for bustransport til Brøndby Hallen. Der afgør busser fra Helsingør, Hillerød og Fredensborg på dagen.

På messen kan jobsøgende komme i snak med transportvirksomheder, som søger chauffører eller som vil kunne tilbyde en uddannelsesplan. DEKRA forventer, at langt over 100 transportvirksomheder vil komme til jobmesserne, og de har alle forhåbning om at kunne ansætte nye medarbejdere med det samme.

- De jobsøgende vil få et indblik i de mange jobmuligheder, der er i transportsektoren. Udover at tiltrække de jobsøgende, håber vi også at kunne inspirere nogle til et karriereskifte, siger Troels Lund

Ikke kun i Brøndby
Det er ikke kun i Brøndby, at DEKRA holder jobmesse. Det gør de flere steder i landet:
22. marts - kl. 10-12
* Brabrand, Logistikparken 5
* Vejen, Arnfredsvej 8 
23. marts - kl. 10-12
* Herning, Hedelandsvej 16
24. marts - kl. 10-12 
* Brøndby, Brøndby Hallen,
* Nørresundby, Sundholmen 21
* Odense, Hans Egedes Vej 4 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079