23948sdkhjf

Nu kan storbyer skærpe krav til dieselbiler

Landets fem største byer får nu mulighed for at stille skrappere miljøkrav til dieselbiler i deres miljøzoner.

Et bredt flertal i Folketinget har i går tirsdag vedtaget en lovændring, der gør det muligt for kommunerne at skærpe miljøzonekravene, så det bliver forbudt at køre med dieselpersonbiler uden partikelfilter i de eksisterende miljøzoner i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.

- Vi skal bekæmpe luftforurening. Her spiller de gamle diesel-personbiler en stor rolle i forureningen. Derfor er jeg glad for, at vi nu leverer på et løfte til danskerne og et ønske fra de store byer om at kunne skærpe kravene i miljøzonerne, siger miljøminister Lea Wermelin.

For dieselbilejere i lavindkomstgrupper vil der være mulighed for at søge om tilskud til at montere et partikelfilter på deres køretøj, så de fortsat kan færdes i miljøzonerne.

I efteråret er det regeringens hensigt at fremsætte et lovforslag, der skal gøre det muligt for kommuner at oprette nulemissionszoner i afgrænsede byområder.

Samtidig er Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten blevet enige om at fremrykke tidspunktet for, at alle dieseldrevne varebiler skal have monteret et partikelfilter. Det er rykket to år frem til den 1. juli 2023.

De samme fire partier arbejder også på at forbyde gamle brændeovne i områder med fjernevarme eller naturgas - og forbud mod sprøjtning på visse private og offentlige arealer for at passe på grundvandet.

FAKTA

  • Der er afsat 25 mio. kr. til en tilskudspulje, så lavindkomstgrupper kan få tilskud til eftermontering af partikelfilter på deres dieselpersonbiler. Miljøstyrelsen forvalter tilskudspuljen.
  • Dieselpersonbiler vurderes at stå for 63 pct. af partikeludledningen og ca. 50 pct. af NOx-udledningen fra trafikken på byveje.
  • Ifølge seneste DCE-opgørelse fra februar 2022 dør ca. 4.000 danskere for tidligt hvert år som følge af luftforurening.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.238