23948sdkhjf

Vognmændene: Kommunerne må betale ekstra for brændstof

Vognmændene er så hårdt ramt af de højere udgifter til brændstof, at de kan bede om ekstra betaling for at dække merudgifterne.

Vognmænd, som indsamler affald for kommunerne, skal bede om ekstra betaling for at dække udgifter til brændstof. Sådan lyder opfordringen fra Transportens Arbejdsgivere (ATL) og Affalds- og Ressourceindustrien (ARI).

- I vognmændenes kontrakter med kommunerne om indsamling af affald er der generelt ikke mulighed for ekstrabetaling, når prisen på brændstof stiger; men den situation er ændret med et notat fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, forklarer branchedirektør Lars William Wesch, ATL.

- Transportvirksomhederne har oplevet ekstreme prisstigninger på 30-40 procent på både diesel og gas; og nu  vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at invasionen af Ukraine har skabt en situation, som kan retfærdiggøre en ændring af kontrakterne efter udbudsloven, .

- Derfor er der al mulig grund til, at virksomhederne og de offentlige udbydere indleder en dialog om kompensation for de voldsomme prisstigninger.

Har vurderet udbudsloven 
Styrelsen har foretaget en vurdering af udbudslovens § 183. Efter denne bestemmelse er der mulighed for at ændre en kontrakt, hvis der sker begivenheder,  som ingen kunne have forudset. Ingen kunne  med rimelighed forudse krigen i Ukraine og konsekvenserne af den, mener Styrelsen. 

- Det er en hel ekstraordinær situation, som virksomhederne står i, siger Lars William Wesch, som i denne sag har allieret sig med Affalds- og Ressourceindustrien. 

. Inden for eksempel persontransport er der indbygget en regulering i kontrakterne, så virksomhederne kan få dækket deres udgifter, når prisen på brændstof stiger, siger sekretariatsleder Niels Bukholt, Affalds- og Ressourceindustrien. 

- Det gælder ikke for dagrenovation, hvor virksomhederne står med regningen, selv om de ikke havde en chance for at forudse prisstigningerne. Den situation er der heldigvis ændret på med udmeldingen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

De to organisationerne anbefaler både, at de eksisterende kontrakter bliver genforhandlet ud fra de muligheder, der er beskrevet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og at der bliver indarbejdet en prismekanisme i de fremtidige kontrakter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072