23948sdkhjf

DTL: Olieprisen er en bombe under vognmændene

Se på mulighederne for at opsige aftalen, hvis de stigende brændstofpriser gør, at den ikke længere er rentabel, lyder DTL's råd til vognmændene

Det gav ekko på landsplan, da vognmand Jørgen Buhl fra Hasselager tonede frem i TV2 Østjylland i starten af marts og brugte et udtryk som ”krigstillæg” som en mulig tilføjelse til kundernes faktura – men mindre kunne ikke gøre det. Med et månedligt forbrug på 50.000 liter dieselolie er der tale om en ekstraudgift på 150.000 kroner efter prisstigninger på tre kroner pr. liter i marts.

Vognmand Jørgen Buhl fortæller om sine overvejelser til DTL Magasinet - og da han også er formand for Østjyllands Vognmandsforening, bliver der lyttet til ham i lojkalområdet, når han ytrer sig.

- Cirka en tredjedel af min vognmandsforretning bygger på aftaler med kommunale kunder. Priserne reguleres fast to gange om året. Der er lang tid at vente, når næste indeksregulering først sker den 1. august, siger han.

- Hvis det her fortsætter året ud, vil jeg ikke have flere penge.

Jørgen Buhl har allerede taget bestik af en fremtid, der tegner usikkert og har måttet skære til i driften.

- Jeg har desværre været nødt til at fyre en mand. Det er jo mærkeligt i en situation, hvor vi ellers mangler chauffører. Nu har jeg så en bil, der bare holder stille.

DTL: hyppig regulering af aftaler
Den aktuelle situation presser alle vognmænd til det yderste.

- Efter vores opfattelse er det aktuelt ikke tilstrækkeligt med årlig efterregulering på grund af de voldsomme og pludselig stigninger i brændstofpriserne, siger chefjurist i DTL John Roy Vesterholm.

- Vi anbefaler, at vognmændene forsøger at få forhandlet en prisindeksklausul ind i sine eksisterende aftaler med hyppig regulering. Hvis det ikke er muligt, bør man se på mulighederne for at opsige aftalen, hvis de stigende brændstofpriser gør, at den ikke længere er rentabel,

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187