23948sdkhjf

Regeringens energiplan kan betyde udskudte vejprojekter

Den vigtigste anlægsopgave er at gøre Danmark fri for russisk gas, siger finansminister. Andre projekter må vente.

Danmark står overfor en kæmpemæssig anlægsopgave, hvis visionen om gøre Danmark fri af russisk gas skal blive til virkelighed. Det skal ske ved at firedoble produktionen af grøn strøm fra vindmøller og solceller og gøre husstande fri at naturgas ved at omlægge til fjernvarme.

Den store anlægsopgave vil betyde, at andre af anlægsprojekter må sættes på pause. Det kan eksempelvis være vejprojekter.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag på et pressemøde i Statsministeriet, hvor regeringen præsenterer sig energiudspil "Danmark kan mere II".

- Vi vil gå igennem med en tættekam, hvad der er af projekter og ting, hvor vi må sige, at det er vigtigt, men set i lyset af det, der er sket med Ruslands invasion, så er der noget, der er endnu vigtigere, siger Nicolai Wammen.

- Det bliver nogle svære beslutninger. Hvis man eksempelvis kigger på et vejprojekt, så vil der være borgmestre, som gerne vil skynde sig med den grønne omstilling, men også gerne vil have en bestemt vej.

Nicolai Wammen lægger ikke skjul på, hvad regeringen mener, er det vigtigste:

- Vi må i fællesskab gå ind og tage det ansvar og se, om der er nogle ting her, som kommer først. Og vi mener, at opgaven med at blive uafhængige af russisk af gas er den absolut vigtigste opgave, vi står med lige nu.

Det vil han drøfte med kommunerne under forhandlingerne om den kommunale økonomi for næste år, som starter i maj.

Med regeringens reformudspil "Danmark kan mere II", der blev præsenteret tirsdag, lyder visionen, at produktionen fra solenergi og landvind firedobles frem mod 2030. Det vil betyde en fordobling af produktionen fra vindmøller på land.

Desuden skal de omkring 400.000 danske hjem, der i dag opvarmes med naturgas, skifte til en grønnere energikilde.

Op mod halvdelen af dem vurderes at kunne skifte til fjernvarme. Det skal ifølge regeringen ske løbende og senest i 2028.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078