23948sdkhjf

Manglen på ladestandere bremser grøn omstilling

- Teknologien er faktisk på plads. I dag kan en el-lastbil have en daglig rækkevidde på mere end 500 km, siger Volvo-direktør

Lastbilerne fragter næsten alt gods i Danmark; men de har længe haft ry som en af de største hovedpiner i den grønne omstilling. Udfordringerne står nærmest i kø, hvis vi ønsker at elektrificere den danske flåde af diesel-lastbiler, som tæller intet mindre end 42.000 stk.

Det skriver dagbladet Børsen i dag. Og der er især fire store forhindringer:

  • Der er få el-lastbiler på markedet
  • El-lastbilerne er for dyre
  • Rækkevidden er for kort
  • Ladeinfraastrukturen er nærmest ikke eksisterende for lastbiler

- Den største udfordring er den manglende infrastruktur, siger Anders Berger, der er direktør for public affairs hos Volvo til avisen.

- Teknologien er faktisk på plads. I dag kan en el-lastbil have en daglig rækkevidde på mere end 500 km, når man kører gods med en 44 ton lastbil.

- Den største udfordring er, at der ikke er nok ladestandere på motorvejene til, at det kan lade sig gøre i praksis. Her i Volvo har vi seks forskellige modeller af el-lastbiler på markedet og regner med, at halvdelen af salget af lastbiler i 2030 vil være elektriske.

Han mener også, at el-nettet ikke gearet til at transportere så meget strøm.

- Det jo tydeligt, at vi har et kraftigt behov for flere vindmøller og solceller, hvis lastbilerne skal kunne lades op med grøn strøm, understreger han.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079