23948sdkhjf

Flere ugers ventetid på at få tilladelser

Vognmænd må lade lastbilerne holde stille, fordi Færdselsstyrelsen har ændret praksis

Vognmænd er nødt til at lade deres lastbiler holde stille, fordi Færdselsstyrelsen har ændret praksis med hensyn til at udstede vognmandstilladelser.

Tidligere havde vognmændene lov til at have flere tilladelser end køretøjer. Når de fik leveret en ny lastbil, var den hurtigt i drift, da vognmanden kunne tage en af sine tilladelser og lægge den i bilen.

I februar ændrede Færdselsstyrelsen praksis. Nu kan vognmændene først søge om tilladelse, når bilen er indregistreret. Ventetiden på at få en ny tilladelse er ofte flere uger.

Det rammer de vognmænd, som investerer i nye lastbiler eller opkøber en anden virksomhed og dermed overtager et større antal biler.

- Vi hører fra mange vognmænd, som er bekymrede. De har ventet længe på en ny lastbil, og når de endelig har fået den leveret, holder den stille, fordi de venter på en vognmandstilladelse, fortæller Lars William Wesch, direktør i ATL.

Færdselsstyrelsen har begrundet ændringen med de nye regler i EU’s vejpakke; men ATL og DI Transport kan ikke se, hvor det står skrevet i vejpakken, at der skal administreres på den måde.

- Vi opfordrer transportministeren til at gå tilbage til den gamle administration af reglerne. Den nuværende situation er helt uholdbar for branchen, siger Lars William Wesch.

BMS: Vi er heldige 
En af de virksonheder, som, har mange lastbiler, er kranvirksomheden BMS.

- Vi har heldigvis en lille bunke vognmandstilladelser, som vi stadig har mulighed for at bruge, siger en lettet driftsdirektør hos BMS Kim Knudsen.

Han er lettet, fordi BMS har for nylig har købt krandelen af virksomheden K. Hansen Transport. Den 1. maj overtager BMS syv lastbiler, som alle skal have en ny vognmandstilladelse.

- Hvis vi ikke havde nogle ekstra tilladelser liggende, kunne jeg frygte, at lastbilerne var kommet til at holde stille i flere uger. Det er hverken holdbart for os, vores kunder eller den generelle forsyningssikkerhed i landet, siger  Kim Knudsen.

Virksomheder som BMS får hele tiden nye lastbiler, og de opkøber jævnligt andre virksomheder. Inden året er gået, er bunken med vognmandstilladelser i Kim Knudsens skuffe brugt op.

- Vi køber bilerne, forbi vi har behov for dem, og de skal gerne i drift så hurtigt som muligt, siger Kim Knudsen.

Driftsdirektøren undrer sig over, at en fleksibel og velfungerende ordning pludselig blev ændret. Det samme gør DI Transport og ATL.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094