23948sdkhjf

Hydraulik-producent vækster - men 60 ugers leveringstid bekymrer direktøren

Danitech tjente 10 millioner mere på bundlinjen i 2021 end i 2020. Direktør forventer dog økonomisk dyk grundet lange leveringstider

Væksten kan man ikke klage over hos Danitech i Hammelev ved Haderslev, som i 2021 tjente 26,8 millioner kroner før skat. Det er 10 millioner kroner mere end i 2020. Det skriver ErhvervPlus.

Virksomheden, der producerer hydrauliske og mekaniske komponenter til lifte og pumpestationer, har øget omsætningen uden at ansætte flere folk, ligesom virksomheden havde en del besparelser under coronakrisen, fortæller adm. direktør Arne Iversen.

Den økonomiske optur kommer dog ikke til at vare ved, spår Arne Iversen, for Danitech er påvirket af forsyningskrisen. Siden foråret sidste år har virksomheden oplevet 30-60 ugers leveringstid på næsten alle produkter.

- Det er langt fra godt. I 2019 havde vi 6-12 ugers ventetider, og nu er leveringstiderne generelt i branchen steget. Et udviklingsprojekt tager nu tre gange så lang tid, da man skal have fat i stumperne - og de er både dyre og svære at få fat i.

- Når leveringstiderne bliver så lange øges salget af langsomt omsættelige produkter, så vi har fået ryddet lidt op på lageret, hvilket har været godt for resultatet, siger Arne Iversen til ErhvervPlus.

Direktøren forventer en økonomisk opbremsning i slutningen af året, men forsikrer, at Danitech er robust nok til at kunne klare et "større økonomisk dyk" uden at skulle sige farvel til medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109