23948sdkhjf

Nu kan lastbiler også bruge nummerpladen til betaling

Fremover kan man som lastbilkunde på Storebæltsbroen og Øresundsbron bruge nummerpladen til at betale for turen

I stedet for at have en fysisk ”bizz” i lastbilen, kan en vognmand eller speditør benytte nummerpladen til at betale og registrere turen over broen. Betalingen er baseret på den såkaldte ANPR-teknologi, hvor nummerpladen aflæses af et kamera, når lastbilen ankommer til betalingsanlægget. Samtidig sker fakturering for turen automatisk.

- Vi ønsker at tilbyde en mere fleksibel løsning, som ikke kræver, at en speditør med 1.000 biler skal have en bizz i hver eneste lastbil, siger Henrik Heller Esberg, direktør i Brobizz A/S.

- Vi ved fra vores kunder, at det kan være en krævende opgave at administrere de mange bizz'er. Det skal nummerpladeløsningen lave om på,

Selvom nummerpladeløsningen kun er et supplement til den velkendte bizz, der som en fysisk enhed kommunikerer med betalingsanlægget, er det samtidig første skridt på vejen mod at matche den digitale udvikling på samme måde, som forbrugerne har skiftet et fysisk kreditkort ud med digitale betalingsløsninger på mobilen.

- Vi styrker vores produkter og selvbetjeningsunivers betydeligt i 2022 med en langsigtet ambition om at have 100 procent digitale produkter og løsninger. Vi har en ambition om, at der ikke er behov for ekstra fysiske enheder i lastbilerne til betaling, siger Henrik Heller Esberg.

Nummerpladeløsningen vil ligesom med en fysisk bizz give adgang til grøn rabat på Storebæltsbroen, hvor man som erhvervskunde opnår 13 procent rabat på turen, hvis ens køretøjer opfylder Euronorm 6 kravet eller er en brint- eller elbil.

FAKTA OM: Nummerpladebetaling

  • Brobizz A/S lancerer nummerpladebetaling i maj 2022. Den kan foreløbigt bruges til at betale med på Storebæltsbroen og Øresundsbron.
  • Det er gratis for kunderne at tilmelde sig nummerpladebetaling.
  • Løsningen er fleksibel: Man kan nemt slette og oprette nummerpladeproduktet efter behov.
  • Nummerpladebetaling er 100 procent digital: Man behøver ikke en "bizz".
  • Nummerpladebetaling giver adgang til grøn rabat på Storebæltsbroen på samme måde som en fysisk bizz.
  • Virker til lastbiler indregistreret i: Danmark, Sverige, Norge og Litauen
  • Virker snart til flere lande: Polen, Letland, Rumænien og Bulgarien
  • Hvis du er eksisterende kreditgodkendt fakturakunde, eller betaler med kort, kan du køre på Storebælt 20 min efter oprettelse af nummerpladebetalingsaftalen.
  • Hvis du har tilknyttet Bropass business til nummerpladebetalingen, kan du også køre på Øresundsbroen efter 20 min. Alternativt går der op til 24 timer.

BroBizz A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078