23948sdkhjf

Skræps opkøber Kim Vermø

Den 1. juli 2022 overtager Skræps Vognmandsforretning v/ Casper René Eskildsen i Svendborg Kim Vermøs vognmandsfirma fra Taasinge.

De to sydfynske vognmandsforretninger har arbejdet sammen i en længere periode, men nu er Kim Vermø klar til at lade samarbejdspartneren overtage firmaet.

- Overtagelsen sker med et vist vemod, men det er det rigtige tidspunkt, det sker på, siger Kim Vermø, som har drevet sin vognmandsforretning i 33 år.

- Det vigtigste er, at Casper vil passe godt på både medarbejderne og kunderne. Vi har den samme tilgang til kvalitet og kundeservice i vores arbejde, så jeg er sikker på det er det rigtige valg til at føre virksomheden videre, siger Kim Vermø.

Kim beholder sit telefonnummer

Kim fortsætter i Skræps og beholder mange af de funktioner, som han udfører i dag. Han kommer til at være ansvarlig krandisponent for storkraner i firmaet. Han forsætter også på posten som formand for Fyns Vognmandsforening.

For Casper René Eskildsen er Kims fortsatte engagement i virksomhedens enormt vigtigt.

- Kim er vanvittig dygtig til det, han laver, og han er meget vellidt i lokalsamfundet. Det er i det hele taget en enorm tilførsel af dygtige og erfarne medarbejdere, vi får med købet. Vi glæder os til det nye kapitel i vognmandsfirmaets historie.

Indtil den officielle overtagelse den 1. juli 2022 vil de to virksomheder være i tæt samarbejde, og sammenkørslen af virksomhederne er allerede i fuld gang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128