Storebæltsbro bliver gul
I dag er der præcis en måned til, at verdens største cykelløb – Tour de France - passerer Storebæltsbroen, når rytterne på anden etape af Tour de France kæmper om at køre først over målstregen i Nyborg
I den anledning vil Storebæltsbroens 254 meter høje pyloner i aften lyse op i gult i tidsrummet fra kl. 22 til kl. 04.
Herefter vil trafikanterne kunne møde synet at de gule pyloner alle nætter i weekenderne frem mod Touren som en del af Sund & Bælts indsats for at oplyse om løbets påvirkning af trafikken i en af sommerens største rejseweekender.
Vigtig livsnerve
- Storebæltsbroen er en vigtig livsnerve for trafikken på tværs af Danmark, og derfor gør vi et stort arbejde for at informere vores kunder om, at forbindelsen vil være lukket i fem timer, når Tour de France passerer broen 2. juli, siger Lene Gebauer Thomsen, kommunikationschef i Sund & Bælt.
- De lysende gule pyloner skal være en påmindelse om det til chaufførerne og bilisterne,
Bro lukket i fem timer
På selve løbsdagen, lørdag den 2. juli, vil Storebæltsbroen være lukket i tidsrummet fra kl. 13.00 til kl. 18.00.