23948sdkhjf

Syv HMF-kraner til udlejning

Virksomheden GSV, der udlejer maskiner og materiel, har netop indkøbt syv HMF-kraner til deres flåde. Der er tale om syv nye Scania-lastbiler med HMF-1920K kraner.

GSV’s flåde indeholder en del HMF kraner. Firmaet købte de første lastbiler med HMF-kran i 2015. Kranerne fra dengang er stadig i brug, og siden da har GSV købt flere af de danskproducerede kraner – endda ad flere omgange. I 2021 blev flåden udvidet med ni biler med 910K og 1920K kraner - og altså yderligere syv i år.

GSV benytter de samme kranbiler, så brugerne nemt kan skifte mellem dem.

Valget af den rette opbygning er blevet taget med kyndig rådgivning fra Brande Vognfabrik og ved at tage brugerne med på råd. For som GSV’s indkøbs- og flådedirektør, Henrik Christensen, siger: - Det er jo chaufførernes kontor og deres arbejdsredskab. Så nytter det jo ikke noget, jeg sidder og tager beslutningen om, hvad de skal have.

- For brugerne er det kranens sikkerheds-features og det operationelle, der er afgørende. Kranen virker jo super godt, og det er altså det vigtigste for vores chauffører ude på byggepladserne, siger Henrik Christensen.

- HMF er en meget stabil og god kran. Selv efter syv år er den stadig driftssikker. Selvfølgelig er der småting i løbet af så mange år, men ikke noget der ikke er blevet løst hurtigt og professionelt.

- Måske kunne vi godt købe en billigere kran, men vi tænker meget i produkters komplette levetid og gensælger det materiel, vi ikke bruger. Derfor er gensalgsværdi en vigtig faktor for os.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109