23948sdkhjf

Ny Volvo FM540 til Galten

Lars Therkildsen, som driver vognmandsvirksomheden Lars Therkildsen & Far, kunne fornylig hente en ny og veludstyret Volvo FM540 8x4 Globetrotter. Bilen er opbygget hos Hadsten Tipservice med frontmonteret 92 TM Palfinger-kran og fast lad. Bilen er forstærket, som kranen kan klare fuld løft ud over frontstøttebenet.

Udstyret omfatter:

  • I-Shift automatgearkasse
  • motorbremse VEB+
  • tandemakselløft
  • Volvo Dynamisk Styring
  • Komfort+ førerhuspakke med lædersæder
  • køleskab under køje
  • kaffemaskine m.m.

Sammen med bilen har Lars fået leveret en 3-akslet kærre fra Nordic Trailer. Tilslutning og klargøring er foretaget af opbyggerteamet hos Volvo Truck Center i Aarhus, hvor det er Jacob Bøje, der har stået for salg af bilen.

Vognmandsfirmaet blev grundlagt den 1.maj 1968 af Ove og Karen Therkildsen. I 1992 startede sønnen Lars Therkildsen som chauffør i firmaet, hvor han arbejdede indtil han i 1999 startede sit eget vognmandsfirma.

Virksomheden udfører alle traditionelle vognmandsopgaver til konkurrencedygtige priser og har som mål altid at levere et godt stykke arbejde, der indfrier kundens forventninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079