Sådan virker MANs OptiView
OptiView fra MAN kan generere tre kameravisninger, så chaufføren kan finde den visuelle indstilling, der passer bedst.
Skiftet mellem de tre displayvisningerne kan foretages manuelt, men kan også foregå automatisk. Så er det afhængigt af køreretning, hastighed og styrevinkel.
De områder, der er synlige ved standardvisningen, svarer til synsfeltet ved brug af konventionelle spejle. En lodret og en vandret skillelinje opdeler displayvisningen i fire symmetriske kvadranter. I disse kvadranter vises synsfelterne fra det udvendige bakspejl, vidvinkel- og nærzonespejlet.
Kamerabillederne sammenføjes digitalt til en kontinuerlig præsentation, så områderne ved siden af og bag køretøjet kan registreres hurtigt og sikkert.
Med zoomvisningen er det muligt at se genstande tidligere end ved konventionelle spejle. Man kan også se genstande, der er længere væk som for eksempel køretøjer, der nærmer sig i vognbanerne ved siden af ens egen lastbil.
Til det formål vises et tydeligt forstørret billedudsnit for det udvendige bakspejl i kvadranten. Zoomvisningen starter automatisk ved en hastighed over 60 km/t og manuelt fra 50 km/t. Systemet kan også aktiveres manuelt ved bakning.
Ved denne visning kan man kun se vidvinkelområdet på billedskærmen, så området omkring køretøjet vises uden blinde vinkler.
Chaufføren kan vælge mellem to funktioner. Med "by-automatikken" aktiveres vidvinkelvisningen automatisk op til en hastighed på 45 km/t og ved "sving-automatikken" aktiveres visningen op til en hastighed på 50 km/t, når blinklyset bruges, eller der opstår en bestemt vinkel mellem køretøjet og sættevognen.