Ulovlig støtte: PostNord skal sende 490 millioner kroner retur PostNord oplever mere modvind end medvind for tiden. Sammenlignet med sidste år - der var rekordgodt - har den første halvdel af 2022 budt på et fald i mængden af pakker, hvilket har spist størstedelen selskabets driftsoverskud. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Første halvdel af 2022 tyder ikke på, at PostNord kan holde trit med det rekordgode år 2021. Særligt betyder mindre nethandel og deraf mindre pakketrafik, at store dele af PostNords overskud fra samme tid sidste år er forsvundet.

Det fremgår af PostNords regnskab for de første seks måneder af 2021, der er sendt ud tirsdag.

Her kan man læse, at PostNord har oplevet et mærkbart fald i mængden af pakker, der skal transporteres. Helt præcist er det pakkerne mellem forretninger og deres kunder, som mangler.

Samtidig fortsætter mængden af breve med at falde.

PostNords omsætning i første halvdel af året er omkring 700 millioner svenske kroner lavere end første halvdel af sidste år. Dermed faldt omsætningen fra 20,5 til 19,8 milliarder svenske kroner.

Det lavere salg har spist næsten 80 procent af overskuddet på driften, der er faldet fra 1,4 milliarder svenske kroner i første halvdel af 2021 til 312 millioner svenske kroner i første halvår 2022.

Topchef i PostNord, Annemarie Gardshol, skriver i en kommentar til regnskabet, at de faldende pakke- og brevmængder har betydet, at PostNord har være på slankekur målt på antal ansatte.

- Vi fortsætter med at have fokus på at tilpasse vores kapacitet og tager de passende skridt som svar på de gældende vilkår, skriver hun.

- For eksempel havde vi i dette kvartal omkring 1500 færre ansatte end i andet kvartal i 2021. Det passer med den faldende volumen (af breve og pakker, red.).

Corona-epidemien betød for mange forretninger en øget nethandel. Det var til gavn for PostNord.

Derfor forventer PostNord ikke, at resten af året kommer til at betyde en tilbagevenden til sidste års mængde.

Den svenske del er den største del af PostNords forretning. Den danske del er lidt mindre, og den er også mindre profitabel. Efter at have spyttet et overskud ud i første halvdel af sidste år giver driften i den danske afdeling underskud.

Ifølge PostNord selv afventer selskabet, hvad de danske politikere beslutter, at der skal ske med befordringspligten.

Befordringspligten betyder, at den danske stat betaler PostNord for at levere breve og pakker til alle dele af landet - også dele hvor PostNord ikke synes, at det er en god forretning.

Den nuværende aftale mellem PostNord og den danske stat står til at udløbe med årets udgang.

- Der arbejdes på en ny aftale, og vi glæder os til at få en afklaring med henblik på stabilitet for vores ansatte og kunder, skriver Annemarie Gardshol om situationen.

/ritzau/