Smal 16-tonner til Stilladskompagniet
Stilladskompagniet A/S i Brøndby har netop investeret i en en Renault D 2.1 ”Narrow” 16 ton med 240 hk.
Bilen er rigtig fint sammensat. Den har blandt andet:
- Vision bundrude i højre dør
- Komfort førersæde
- Bænksæde med opbevaring
- Rotorblink fra fabrik
- Adaptiv fartpilot
- Gearkassemonteret kraftudtag
Inden levering var bilen forbi opbyggerteamet hos Volvo Truck Center Taastrup, som monterede seks ekstra blitzlys samt bak- og højresvingskamera. Bilstrup Karosseri har stået for den flotte og solide opbygning.
Bilen er solgt og leveret af Christian Lennett fra Volvo Truck Center/Renault Trucks i Taastrup.
Stilladskompagniet tilbyder udlejning af blandt andet facadestilladser, rullestilladser, materialeplatforme og sikkerhedsrækværk til erhvervskunder.