23948sdkhjf

Endnu et par R 590’ere til Hjørring

Toftegaards Transport har fået to nye V8-biler tæt på 10 års jubilæum

Der var én, der var to, og nu er der tre næsten helt ens Scania kroghejsbiler hos Toftegaards Transport i Hjørring.

Den første i rækken er en R 580 B8x4*4 med JOAB-kroghejs, som blev leveret af Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm for et par år siden. Nummer 2 og 3 er nye Scania R 590’ere, som Peter har leveret inden for de seneste par måneder.

Toftegaards Transport drives af vognmandsparret Louise og Kasper Christensen. Sidstnævnte er tæt på sit 10-års jubilæum, efter at han trådte ind i sin fars vognmandsforretning i 2012. Louise har ”kun” været med i virksomheden i seks år. Alligevel har hun haft en stor finger med i spillet, for de seneste fem år er vognparken vokset fra to til ni lastbiler – alle af svensk herkomst og med en overvægt af Scania.

- Vi har gode chauffører, så de fortjener noget ordentligt grej, siger Louise, der lige som Kasper primært sidder og styrer løjerne fra kontoret; men begge er ikke blege for at tage en tur bag rattet i en af lastbilerne, hvis der er brug for det.

Mosegaard, HMF og Stiholt

De seneste Scania’er er alle med V8-motor og med opbygning og udstyr i topklasse. De er blevet lakeret af Mosegaards Autolakering i Bramming, som har ry for at levere nogle af de bedste lakeringer, man kan få. Det gælder ikke mindst Toftegaards Transports seneste Scania’er, hvor Mosegaards fik frit slag til at lakere den første R 580 i en helt nyt design for to år siden. Og de to nye R 590’ere er lakeret på præcis samme måde.

Det er Højbjerg Maskin Fabrik (HMF), der har lagt JOAB-kroghejsene på Scania-chassiserne, men det er Stiholt, der har stået for resten af opbygningerne.

- Og det er ikk’ så ringe endda, som Louise udtrykker det på nordjysk.

Toftegaards Transport beskæftiger sig med meget blandet kørsel i det nordjyske. Der køres bl.a. med sand og grus, containere, gylle, halm og dybstrøelse til biogasproduktion, roer, kartofler i store mængder samt udføres kranopgaver, nedbrydning, entreprenørarbejde med egen maskinpark og meget mere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078