23948sdkhjf

Ny indkøbschef hos Logitrans

Producent af løfteudstyr henter erfaren indkøbschef

Søren Huvendick, 50 år, er tiltrådt som indkøbschef hos Logitrans, der producerer løfteudstyr. Søren er oprindelig uddannet som speditør hos Samson Transport, men har siden specialiseret sig i indkøb. Han er efteruddannet hos Dansk Indkøbs og Logistik Forunm (DILF) og har i 25 år beskæftiget sig med indkøb hos virksomhederne Uhrenholt, Siemens Wind Power, Vestas og Expedit. Det seneste år har han været strategisk indkøbschef for Birch Ejendomme.

Hos Logitrans får Søren også ansvaret for strategisk indkøb. Han skal blandt andet sikre, at systemer og processer i indkøbsafdelingen understøtter samarbejdet med Mobile Industrial Robots (MiR) om at udvikle næste generation af løfteudstyr.

- Jeg glæder mig meget til at være med til at arbejde strategisk med indkøb i forbindelse med den nye generation af produkter. Logitrans har ry for at være en god arbejdsplads - og jeg glæder mig til at være en del af Logitrans-teamet de næste mange år, siger han.

Logitrans er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Ribe. Virksomheden udvikler internt transportmateriel, som sælges over hele verden. Logitrans beskæftiger 140 medarbejdere og har salgskontorer i Tyskland og USA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078