Manglende karriereplaner får mange i transport- og lagerbranchen til at overveje at skifte job.

En undersøgelse om trivsel og arbejdsmiljø blandt danske service- og frontlinjemedarbejdere – det vil sige medarbejdere, der typisk ikke arbejder ved et skrivebord, men som butiksansatte, tjenere, rengøringsfolk, lager- og transportarbejdere eller sundhedspersonale - viser, at over halvdelen overvejer at sige deres job op.

Flest vælger "manglende karriereplaner" som årsag.

Undersøgelsen, som er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Quinyx, peger også på en usund kultur i forhold til vagtplanlægning, der er det rene cowboyland, og en grundlæggende mistillid mellem medarbejdere og ledere.

Kan ikke komme videre

Af de over 600 respondenter overvejer 53 procent at skifte nyt job. På spørgsmålet om hvorfor, svarer flest, at det er på grund af manglende karriereudvikling. De ikke kan komme videre med deres karriere (15 procent).

- Undersøgelsen viser, at danske virksomheder skal prioritere udviklings- og karriereplaner med medarbejderne, hvis de vil holde på dem, siger Anders Juul, der er Country Manager for Quinyx Danmark, der har stået for undersøgelsen.

- At kunne holde på medarbejderne er særligt vigtigt i disse tider, hvor der er mangel på arbejdskraft. Medarbejderne skal føle sig set og hørt, og de skal have en klar plan for, hvordan deres fremtid ser ud i virksomheden, hvordan de får nye kompetencer og rykker sig internt i virksomheden,” siger Anders Juul, der er Country Manager for Quinyx Danmark.

Bliver ikke værdsat

Undersøgelsen afdækker desuden, at arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser ikke er helt i top. Her fremgår det, at mange medarbejdere ikke oplever, at deres arbejde og kompetencer bliver værdsat af deres chef.

• 31. pct. af de adspurgte svarer, at de ikke tror, at deres chef værdsætter deres arbejde.
• 18 pct. tror ikke, at deres chef tror, at de kan udføre deres arbejde.
• 36 pct. føler ikke, at deres arbejdsgiver lytter til dem.

- De tal er alt for høje og bør vække bekymring på de danske arbejdspladser, siger Anders Juul.

- Tillid, anerkendelse og ansvar betyder rigtig meget for, om medarbejdere trives på jobbet. I sidste ende er det også afgørende for, om de leverer den bedst mulige indsats.

Usund vagtplanlægning

Et af vilkårene for de danske service- og frontlinjemedarbejdere er, at de ofte har uregelmæssige og skæve arbejdstider, og at de kan blive kaldt ind på job med kort varsel. Derfor spiller vagtplanlægningen også en helt central rolle i hverdagen, så virksomhederne kan sikre, at de har de nødvendige ressourcer.

Men undersøgelsen peger på, at der er en usund kultur, når det gælder vagtplanlægning.

I undersøgelsen fremgår det nemlig, at

• 21 pct. har følt sig straffet af deres leder for ikke at tage en vagt
• 27 pct. har oplevet af få flere vagter i sidste øjeblik
• 39 pct. svarer, at de faktisk har sagt op, fordi de ikke fik deres vagtplan i god tid

- I mange virksomheder er vagtplanlægning stadig en meget manuel og lidt træg proces. I undersøgelsen svarer 39 pct, at de tager direkte kontakt til en kollega på SMS eller opkald, mens 31 pct. ringer til deres leder.

- I dag kan digitale værktøjer gøre det både nemt og hurtigt at få vagterne dækket, hvilket kan spare virksomhederne for mange penge og sikre et bedre og mere stabilt arbejdsmiljø, siger Anders Juul.

Nordiske medarbejdere svarer anderledes

Mens manglende karriereplan får flest servicemedarbejdere i Danmark til at overveje et jobskifte, forholder det sig anderledes i de andre nordiske lande. Ifølge servicemedarbejdere i Sverige, Norge og Finland er lønnen den største drivkraft, når det gælder overvejelserne om at sige op.