Første Renault til Dansk Biotransport
Forleden morgen fik Dansk Biotransport i Holstebro leveret sin første Renault-lastbil. Det er en Renault T-520 6x2 boggitrækker med akselafstande på 3.000 mm. Der er tale om den nye T-model, hvor især chaufføropdateringer har været i fokus blandt andet med en uhørt god ratjustering.
Bilen er opbygget med hydraulik for walking floor og alu. Hydrauliktank udført af Kolding Lastvogns Center (KLC). Resten af klargøring udført af Autohuset Vestergaards opbyggerteam i Kolding.
Dennis som skal være chauffør på bilen, fik en god gennemgang, og han glæder sig til at komme i gang.
For at sikre en sikker drift , er der tegnet fuld service & vedligeholdelse kontrakt.