Fem lande går i brechen for klare dyreregler i EU
Der er fem lande, der støtter EU-parlamentets ønske om en maksimal transporttid for slagtedyr på otte timer. Det er Danmark, Holland og Tyskland samt Sverige og Belgien. De er kommet med et konkret udspil til EU-kommissionen, som skal revidere forordningen om transport af levende dyr til næste år.
Tre af landene – Danmark, Holland og Tyskland – har haft en alliance siden 2014, hvor man har samarbejdet om dyrevelfærdspolitik. Siden har Sverige og Belgien tilsluttet sig. Alliancen har taget navn efter den hollandske by Vught, hvor man for snart otte år siden indledte samarbejdet. Og nu er de fem lande kommet med et udspil til EU-kommissionen.
Øverst på Vught-udspillets 18 punkter er et loft på transporttiden for slagtedyr på maksimalt otte timer. Desuden skal der skaffes videnskabeligt grundlag for at fastlægge maksimale transporttider for øvrige dyretransporter. Det fremgår af et papir, som kommer fra fødevareminister Rasmus Prehn (S).
- En maksimal transporttid på 8 timer for slagtedyr kan transportbranchen i Danmark godt leve med, vurderer chefkonsulent Søren Büchmann Petersen, som er sekretær for specialforeningen DTL Dyr.
Videnskabeligt funderet
- Generelt ønsker vi, at krav skal være funderet på videnskabelige undersøgelser, tilføjer han.
Han savner et punkt om vurdering af dyrs transportegnethed. I dag er ansvaret fordelt diffust på landmand, chauffør og vognmandsvirksomhed.
- Der er brug for en mere klar og logisk ansvarsfordeling. Landmanden, som jo kender dyrene og beslutter at sende dem afsted, bør have ansvaret for, at dyrene er klar til at blive transporteret, siger Søren Büchmann Petersen.
- Det er et kerneområde for os. Det er min opfattelse, at Landbrug & Fødevarer også er enig i dette.
Kvæg holdes samlet
Søren Büchmann Petersen roser Vught-udspillets 18 punkter og særligt punktet om, at kødkvægsflokke holdes samlet under transporten.
- En kønsmæssig adskillelse af kønsmodne dyr kan skabe nogle farlige situationer. Derfor er jeg glad for forslaget om en undtagelse, så tyren kan blive ved sine køer.
Han er også enig i, at transportforordningens regler skal være klare og harmoniserede, så de er ens i alle lande. Og så skal reglerne være videnskabeligt undersøgt og begrundede, så bestemmelserne kan og vil blive fortolket og håndhævet ens.
Videre bakker DTL Dyr op om en klarere definition af økonomisk aktivitet, der sondrer klart mellem erhverv og hobby. Det er især fåreavlerne, som har behov for dette.
Transporter ud af EU
Søren Büchmann Petersen opfordrer Rasmus Prehn og hans kolleger til at være mere tydelige med, hvor langt de fem lande vil gå med hensyn til eksport ud af EU. Det gælder om at undgå de forfærdelige eksempler på behandling af dyr lige uden for EU’s grænser.
- Det er fint at tage fat i det område. Det hænger ikke sammen, at vi gør en masse for transportforholdene for dyr inden for EU, når der er problemer med transportforholdene udenfor.
Dækhøjde
Et af de områder, som især bygge på videnskabelige undersøgelser, er for eksempel højden mellem etager i en dyretransporter.
- Højden skal bero på undersøgelser, ikke på følelser, pointerer Søren Büchmann Petersen.
Et nyligt forskningsprojekt fra universitetet i Århus om smågrise under transport kunne således konkludere, at højden ikke har en afgørende virkning på dyrenes velfærd.
DTL Dyr er med i en kampagne for uddannelse på et højere niveau af chauffører til dyretransporter, så uegnede til opgaven sorteres fra.
- Ganske få dårligt udførte dyretransporter kan sværte hele branchen til.
Fremlæggelser i Bruxelles
De fem Vught-lande har reserveret tid til en teknisk fremlæggelse for EU-kommissionen inden udgangen af oktober for – som Rasmus Prehn skriver – "at sikre, at EU-kommissionen tager vores positionspapir i betragtning i det videre arbejde".
I november fremlægges de 18 punkter for de øvrige 22 landes veterinærdirektører.
- Mødet giver mulighed for at orientere andre veterinærdirektører om positionspapirets indhold og dermed søge støtte fra andre medlemsstater til at indføre ambitiøse ændringer af EU’s regler.
EU-parlamentet
EU-parlamentet har vedtaget anbefalinger om dyretransporter på basis af en betænkning fra det såkaldte ANIT-udvalg (Animal Transport). Udvalgets officielle navn er Undersøgelsesudvalget om Beskyttelse af Dyr under Transport.
EU-parlamentarikere forventer, at de anbefalingerne herfra indarbejdes i EU-kommissionens forslag til ny dyrevelfærdslov i efteråret 2023, der omfatter dyretransporter og slagtning. Det fremgår af strategien "Farm to Fork" (Jord til bord).
FAKTA:
Vught-udspillet handler om disse 18 punkter:
- Transporttid
- Definition af ”økonomisk virksomhed” og bagatelgrænse for hobbyvirksomhed
- Transport til tredjelande og forbud mod visse transporter til tredjelande
- Indvendig dækhøjde tilpasset dyreart og forskningsbaseret
- Tildeling af føde og væske med passende tidsintervaller og egnet udstyr
- Ventilation og tidsbegrænsning for fjerkræ
- Entydige krav til areal baseret på dyrets vægt frem for per dyr.
- Fælles standarder for digital overvågning af dyretransporter
- Ens EU-krav til uddannelse af chauffører og hjælpere
- Skærpet krav til transporttid til samlestald
- Indsnævring af temperaturintervaller
- Flytransport
- Håndtering af fjerkræ ved indfangning
- Undtagelser fjernes for heste
- Styrkelse af informationsudveksling mellem landene
- Andre hvirveldyr som fisk, padder og krybdyr, hunde og katte skal omfattes
- Håndhævelse af overtrædelser
- Frit græssende kødkvægsflokke holdes samlet
