23948sdkhjf

Vejdirektoratet om snerydning: Det er ikke for sent endnu

Vejdirektoratet mangler vintertjeneste-aftaler på 17 ruter rundt om i landet

Midt i august var der tilbudsfrist på udbud af vintertjeneste på statens vejnet. Ved fristens udløb var der indkommet i alt tilbud på 81 ruter. Det betyder, at der mangler vognmænd til de sidste 17 ruter.

Derfor opfordrer Vejdirektoratet vognmænd, der ikke fik indsendt et tilbud inden deadline, til at komme ud af busken.

- Skulle der sidde nogen derude, som overvejede at byde, men ikke nåede det, så tag fat i os. Det er ikke for sent at komme i betragtning, siger drifts- og teknikdirektør Michael Kirkfeldt, Vejdirektoratet.

- Vi vil gerne have de sidste ruter på plads, før vinteren sætter ind.

Det er små og store vognmænd i områder som for eksempel Midt- og Sønderjylland, Nordjylland og på Sjælland, som Vejdirektoratet særligt gerne vil i kontakt med.

Færre afgav tilbud

I 2018, hvor udbud for vintertjeneste var i udbud sidst, modtog Vejdirektoratet tilbud fra 70 forskellige tilbudsgivere. I år er det tal faldet til 24.

- Det må vi bare tage til efterretning, at markedet har ændret sig radikalt siden 2018, siger Michael Kirkfeldt med henvisning til, at man denne gang har måtte ændre på betingelserne for udbuddene efter samråd med vognmandsbranchen.

- Vi har haft en virkelig god og givende dialog med branchen de seneste måneder, og jeg vil gerne takke for de værdifulde input, vi har fået. Det bliver en stor hjælp i vores arbejde med kommende udbud om vintertjeneste.

Ændringer i vintertjenesten

Nogle af de tiltag, som Vejdirektoratet har ændret i forhold til tidligere udbud, er, at beredskabsperioderne er ændret.

  • Hvor vognmænd før skulle stå klar til at rykke ud for at salte den 1. oktober, så er den dato nu rykket til den 15. oktober.
  • Perioden går fortsat frem til den 30. april i foråret.
  • For plovbiler er beredskabsperioden ændret fra at træde i kraft den 1. november til den 15. november. Perioden går som før frem til den 30. marts.

Derudover har Vejdirektoratet efter dialog med branchen og for at indarbejde mere fleksibilitet for vognmændene blandt andet indført

  • valgfrie startsteder på ruterne,
  • valgfrie saltdepoter på alle ruter og
  • mulighed for tankning af salt undervejs på ruten, som gør, at vognmændene ikke skal vende tilbage til startstedet for at fylde mere salt på.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062