23948sdkhjf

Everfuel vil bygges landets største brintstation

Der skal kunne tankes 500 brint-lastbiler om dagen i Taulov

Virksomheden Everfuel, der udvikler brint til blandt andet brændstof, vil åbne en brint-tankstation for lastbiler i Taulov Dry Port.

Det fortæller virksomhedens kommunikationschef Lea Vindvad Hansen til dagbladet Børsen.

- Taulov er en helt perfekte placering for vores næste station, siger hun til avisen.

- Målet er at udbygge stationen til Danmarks største af slagsen, som skal håndtere 500 lastbiler om dagen via 16 dispensere. Markedet er endnu umodent, og derfor udvides stationen i takt med, at behovet stiger.

Adm. direktør i Taulov Dry Port, Jesper Gemmer, er glad for at lægge jord til grøn brændstof.

- Transportbranchen er en af de største forbrugere af fossile brændstoffer. Derfor vil vi gerne være med til at skubbe på den grønne omstilling og bidrage til projekter som det her, siger han til Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067