23948sdkhjf

PostNord indvier tankanlæg til biogas i Brøndby

De ti PostNord-lastbiler, der kører på biogas, sparer nu turen omkring tankstationen og bliver i stedet tanket på PostNords eget anlæg ved PostNords pakketerminal i Brøndby.

Det nye anlæg blev indviet af transportminister Trine Bramsen torsdag den 8. september.

- Vi ønsker at være fossilfri i 2030, sagde adm. direktør Peter Kjær Jensen, PostNord, ved indvielsen af anlægget.

- Vi er i fuld gang med at sætte retningen for fremtidens logistik. Brugen af biogas som drivmiddel i vores lastbiler er ét blandt flere tiltag, der har effekt med det samme.

- Den grønne omstilling har vi alle sammen et ansvar for at drive, og i transportbranchen går vi foran ved selv at investere i løsninger og teknologi, der har effekt her og nu. At have vores eget tankanlæg ved terminalen sparer både køretid og brændstof, mens vi venter på, at en offentlig infrastruktur for fossilfri drivmidler kommer på plads, siger Peter Kjær Jensen.

Biogassen i tankanlægget er bæredygtighedscertificeret såkaldt komprimeret biogas (CBG), der er produceret i Danmark af gødning fra køer og grise. Under kørslen mindskes ikke bare udledningen af CO2, men biogas udleder desuden færre partikler og mindre NOx-gasser, end hvis lastbilen kørte på diesel.

PostNord havde ved udgangen af 2020 på 10 år mindsket sin CO2-udledning i Danmark med 68%. I 2025 er målet at reducere koncernens CO2-udledning med 40% sammenlignet med 2020. I 2030 er målsætningen, at PostNord skal være 100% fossilfri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109